En million, en milliard, en trillion?

Overophedning beskriver det bedst. I dette tilfælde handler det dog ikke om det løbske klima, men om forventningerne til lønaftalerne ved Overenskomst 08.

Ugebrevet A4 har spurgt en række medarbejdere om deres lønkrav. Sygeplejerskerne topper med krav om 8.400 kroner mere om måneden over tre år. Så kommer social- og sundhedspersonale, akademikere, pædagoger, HK'ere og til sidst lærerne med et bud på 4.800 kroner.

Men med et nøgternt blik på den kommunale økonomi er udsigterne noget dystre. Lønforventninger i den størrelsesorden vil koste i omegnen af 30 milliarder.

Da den kommunale økonomi for 2008 blev aftalt med regeringen i juni, var det ikke en kommende lønfest, der prægede aftalen.

Uagtet den kendsgerning har politikerne på Christiansborg siden haft travlt med at overgå hinanden for at tækkes de offentligt ansatte, for al snak om velfærdssamfundets fremtid er en illusion, hvis ikke det offentlige kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft.

Og netop velfærdssamfundets fremtid vil regeringens også gerne være garant for. Det kommer til udtryk i kvalitetsreformen og ikke mindst regeringens bejlen til de faglige organisationer i trepartsaftalerne. Det er præcis det spil, der har givet de offentligt ansatte blod på tanden. De ansatte i ældreplejen slog til med krav om mere i løn, da pengekisten alligevel var åbnet. Dansk Folkeparti kvitterede med et forslag om at tilføre overenskomstforhandlingerne fem milliarder målrettet til løn. Indledningsvis inddrog partiet de offentlige bredt, siden er sympatien indsnævret til de ansatte i ældreplejen. Socialistisk Folkeparti er også på banen med krav til specielt denne gruppe. Også Socialdemokraterne har meldt sig på banen, men deres midler om flere kroner til lønforhandlingerne ved OK08 er ikke øremærket bestemte grupper.

Regeringen med statsministeren i spidsen melder bekvemt ud, at regeringen i respekt for forhandlingssystemet ikke kan blande sig i overenskomsten.

Det kunne man selvfølgelig opfatte sympatisk, hvis man ikke lige kendte kommunernes økonomi. Og hvad angår respekten for aftalesystemet så har regeringen jo netop ved trepartsaftalerne øremærket penge til efteruddannelse og seniorpolitik, som indgår i overenskomstforhandlingerne.

Vil regeringen løse det problem, den selv har skabt, så er muligheden ligefor: Der skal sparkes en pose penge øremærket til løn ind i overenskomstforhandlingerne.

»Ingen på det offentlige arbejdsmarked holder sig tilbage med krav om massive lønstigninger, og hvorfor skulle vi også det, i det spil må vi alle nødvendigvis være med«