En ligeværdig dialog er forudsætningen for at skabe gode læremidler

Jeg vil i den kommende tid skrive en del blogindlæg om læremidler. Nationalt Videncenter for Læremidler, læremiddel.dk, som for nylig har haft 10-års jubilæum, har udgivet en stribe værdifuld litteratur og gennemført inspirerende forskning, som kan bruges af lærerne. ”Læremidlernes danskfag” er også et stort skridt fremad og handler ikke alene om læremidler i dansk, men rummer også en vision om, hvordan danskundervisningen bør være i fremtiden. I mange år var det under de højere læreanstalters værdighed at beskæftige sig med læremidler. Det er heldigvis slut nu.

Fra hver deres position kan konsulenter, lærere, forlagsfolk, læremiddelforfattere, anmeldere, debattører, og forskere bidrage til en ligeværdig dialog om at skabe gode læremidler. Forskerne, som for nogens vedkommende er på teoretisk gæstevisit i læremidlernes verden, sidder ikke inde med den skinbarlige, peer reviewede sandhed om dette emne. Praktikernes bidrag er lige så væsentlige.

Jeg har selv i årtier arbejdet intenst med læremidler som lærer, skolebibliotekar, amtskonsulent i dansk og pædagogisk udvikling, underviser på Danmarks Lærerhøjskole, som deltager i cand.pæd. studiet i dansk, som anmelder ved Fagbladet Folkeskolen, som lærebogsforfatter og som ekstern konsulent for forlag, Skole og forældre, Nationalt Videncenter for Læremidler og Undervisningsministeriet. Derfor er det givende og spændende for mig at arbejde med forskning på området, men undertiden undrer jeg mig også over dens resultater.

Debatten om ”Læremidlernes danskfag” blussede for nylig voldsomt op på baggrund af interviews med forfatterne til bogen, inden den var udkommet. Det betød bl.a., at den voldsomme debat kom til at handle om meget andet end bogen og om andet end læremidler, og derefter brændte den ud. Jeg vil tage tråden op igen.

Jeg vil i nogle af mine kommende blogindlæg tage udgangspunkt i kapitler i bogen – især dem, som ikke har fået så megen opmærksomhed. Det drejer sig bl.a. om afsnit om sagprosa, skønlitteratur, læremidler og tosprogede og afsnit om it. Endelig vil afslutningskapitlet også få nogle ord med på vejen.

Her er en henvisning til et af mine tidligere blogindlæg om emnet.

https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/581683/erfaringer-fra-praksis-taeller-ikke

Og her kommer en pædagogisk eksperts kloge ord om forskning i læremidler.

I forlængelse af artiklen ”Danskfagets læremidler uddanner børn til funktionerer” på folkeskolen.dk skrev Alexander von Oettingen en kommentar, som er værd at citere.

”Forskningsbaseret?

Jeg har kun fulgt diskussionen og debatten omkring analysen af lærermidler på folkeskolen.dk og har hverken læst bogen eller deltaget i konferencen. Jeg undrer mig dog over, hvordan vi her bruger forskningens udsagnskraft. Det er godt, at forskere undersøger lærermidler kritisk og ud fra forskningens intention og metodik etc. Vi har brug for den forskning, og jeg er ikke i tvivl om forskernes kompetencer. Men når forskere konkluderer på deres forskning, må man mane til besindelse. Især når det drejer sig om et så kompliceret forhold som samspillet i undervisning, og hvordan et lærermiddel indgår i børns forståelsesproces over tid og ikke mindst, hvordan midlet indgår i lærerens didaktiske proces. Samspillet mellem barnets forståelse, lærerens opfordring, hjemmets indflydelse, lærermidlets intention og mangel på intention, er et så komplekst forhold, at de slutninger forskerne her drager, ikke er holdbare. Samtidig bruges begrebet "forskningsbasering" både til den ene position og den anden position. Sådan er det stort set i alle didaktiske og pædagogiske forhold. Der findes aldrig kun ét svar, men altid flere og også flere konkurrerende forskningssvar på empirisk-pædagogiske emner. Så man kan vel også rejse spørgsmålet, hvorvidt didaktiske lærermidler i det hele taget kan være forskningsbaseret? Men det er en anden diskussion.”