En lærer er ikke bare en lærer

Lærer Anja Møller-Sørensen sidder i den anden ende af landet og har røven i klaskehøjde for at sige det usigelige i Folkeskolen nummer 28.

Den største (og næsten eneste) resurse, folkeskolen har, er lærerne.

En spændende, fagligt velfunderet lærer, der tager eleverne alvorligt, og som kan lide at være sammen med dem og forstår dem bare lidt. En holdspiller, der har overskud til at gøre en lille smule ekstra, og som sætter en ære i, at skolen skal fungere - også selvom det koster en sveddråbe ekstra i ny og næ.

Man kan vælge at se Anja Møller-Sørensens indlæg som et negativt angreb på kol­leger eller et forsøg på at ruske op i forståelsen af virkelighedens forhold.

Forældrene har opdaget lærernes betydning for deres børns fremtid og ønsker den, de mener er den bedste lærer.

De fleste lærere er kompetente til jobbet - fagligt, personligt og didaktisk. Lærere med svaghed på et af områderne er udsatte, og eleverne og forældrene opdager det hurtigt, men få på skolen gør noget ved det.

Lederne skal vejlede alle lærere til at udvikle svage sider og eventuelt give et spark. Så skal vi på lærerværelset rose den enkelte lærer og fokusere på det, du/jeg er god til. Det koster intet, men betyder meget. Vi kan være åbne om emnet og se det positive i, at forældrene (samfundet) ønsker gode lærere. Vores agtelse falder i samfundet, blandt andet fordi vi ikke tør sige, at der er forskel på lærere.

Lærerstuderendes karakterer fra ungdomsuddannelserne er faldende - de unge vil ikke være lærere - der er en sammenhæng. De unge vil have udfordringer og gøre en forskel. De stræber efter karriere og udviklingsmuligheder og finder det ikke i folkeskolen. Vi er forskellige - også som lærere - en lærer er ikke bare en lærer.