Kære Jacob Bundsgaard
Du er vel det nærmeste, jeg kommer på en arbejdsgiver, som jeg kan forvente en vis kontakt til?
Du er socialdemokratisk borgmester i min kommune og du har brugt fine ord, når der skulle "samles op" efter sidste uoverensstemmelse i 2013!
Du siger, at du tror på den danske model og er glad for de lærere, der arbejder i din kommune...
Kære Jacob, de sidste år har vi brugt meget tid på at skabe en model for vores arbejdstid i Århus - "Århusmodellen".
Den var Skoleledere og tillidsfolk til evaluering på i tirsdags - sammen med kommunen!
Det er en model, der forsøger at genetablere tilliden i arbejdsforholdet mellem, skoleledere, lærere og kommune.
Her forsøges der også at skabe fair forhold mellem undervisning, tilstedeværelse og forberedelse.
Kære Jacob - du er vores nye formand for KL og vores nye håb?...
Har du udbredt tankerne og de gode resultater for "Århusmodellen" i KL?
Du plejer at være stolt af resultaterne i Århus og plejer gerne at ville udbrede dem i pressen - gælder det ikke i denne sag?...
Jeg krydser fingre for, at min borgmester står op for de ord og tanker han udbreder i det daglige arbejde mellem skole og kommune...
Jeg kan næsten ikke orke, at blive talt ned til og undervurderes af min arbejdsgiver endnu engang - og sådan er der vist mange, der har det...
Mange gode hilsner "En folkeskolelærinde, der holder af hverdagen"
En bøn til Jacob Bundsgaard
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.