En beskikket censors beretning

Foto: Evelyn Merkli/Flickr.com

Det er aldrig kedeligt at være censor – og denne dag var bestemt ingen undtagelse.

Der var gruppen, hvor jeg blev mødt med en ”det her skal bare overståes”-attitude, men som trods indgangsbønnen leverede en ganske fornuftig præstation. Der var også perfektionist-gruppen, hvor alt spillede med diverse skilte, musik, og et gennemarbejdet program, men hvor tiden desværre blev deres afgørende faktor. Til sidst mødte jeg også gruppen med den bredeste karakterdifferentiering, og hvor den største jubel kom fra eleven som modtog 02.

Udfordringerne blev vendt til det positive

Forskelligheder var der nok af, men fælles for klassen var deres positive tilgang til prøven – trods udfordringer med gruppedannelse og personlige diagnoser, så gav eleverne os (og omvendt) en positiv oplevelse til idrætsprøven, og det er for mig det, det handler om.

Tak for endnu et censorminde til min efterhånden halvtykke scrapbog – det er stadig en fornøjelse at komme ud og se, hvordan andre skoler vælger at køre deres idrætsundervisning, og hvordan de klæder eleverne på til idrætsprøven.

Jeg lærer - og lærer fra mig.

Jeg glæder mig allerede til at se, hvad næste censordag byder på…