En ballonskippers bekendelser

Jeg bøjer mig dybt i støvet over Niels Christian Christensens ekvilibristiske evner i skriftlig fremstilling (Folkeskolen nummer 37). Der er ingen tvivl om, at hvis alle lærere besad dine evner, Niels Christian Christensen, var der ingen kriser på det danskfaglige område. Dine metaforer er ikke alene underholdende, de er bragende flotte.

Da du åbenbart følger nøje med i medierne, er jeg selvfølgelig lidt skuffet over, at du ikke har registreret, at jeg faktisk har ytret mig en del, som med en beskeden portion imødekommenhed kunne udlægges som et 'forsvar for almindelige læreres arbejdsvilkår'.

Men på et punkt skuffer du mig fælt. For med din krystalklare beskrivelse af min hang til 'forkromede pædagogiske udviklingsprogrammer' og 'ufrivillige optræden for profiljagende og realitetsfjerne politikere og teknokrater' anklager du jo dine kolleger i København for at være rene ignoranter, der rent reflektorisk genvælger en i bedste fald ubrugelig og i værste fald dybt skadelig formand. Det er sgu ærlig talt ikke pænt.

Da vores 'debat' efter min ringe mening nok ikke kommer ud over det rent retoriske, har jeg et forslag.

Jeg vil meget gerne besøge en nordjysk kridtakrobatør i sand overlevelseskamp i den yderste pædagogiske frontlinie. Det skal nok være først på ugen, mens du er 'nogenlunde ukvæstet og endnu ikke er bukket under for det umenneskelige pres fra elever, forældre, myndigheder og medier samt truende forringelser i udsigt'. Derfor vil en dato her først på skoleåret nok være det bedste.

Med andre ord har du bragt mig i så vældig en 'pædagogisk brunst', at jeg næsten ikke kan vente på at deltage i én af dine skoledage, fulgt op af et efterfølgende realpædagogisk mudderbad med forhåbentlig livgivende virkning. Her måtte nogle af dine kolleger meget gerne deltage, hvis de ønsker det.

Jan Trojaborg

for tiden formand

for Københavns Lærerforening