En båd uden bund - Folkeskolen anno 2015?

En båd uden bund - Folkeskolen anno 2015?

Det har for kort tid siden været tid for afholdelse og censur af skriftlige afgangsprøver i den danske folkeskole. Tiden har været præget af fejl og ændringer fra Undervisningsministeriets side. Det har på mange måder været et år og en tid med alt for mange søsatte ”både” uden bund.

_______________________________

Skrevet af folkeskolelærere:

Simon Justenborg og Henrik Haaning

Vi har lige afsluttet år ét efter implementeringen af en ny folkeskolereform. Vi kan på ingen måde genkende de stereotype billeder, vi igen og igen får fremstillet i medier og til sociale arrangementer i forhold til vores elevers faglige kunnen - Vi kan derimod se arbejdsomme og dygtige unge mennesker, der for manges vedkommende allerede har en plan for deres videre liv klar.

Reformen bringer mange interessante ting med sig, som på sigt kan være med til at forbedre fagligheden hos eleverne yderligere, men man skal huske på, at den undervisning, der leveres på vores folkeskoler oftest ikke kan måles i en multiple choice test. Den slags test hører andre landes skolesystemer til.

Både uden bund

Desværre har året også budt på fantastisk mange frustrationer, både for elever, lærere og forældre. Når man arbejder på en virksomhed eller for den sags skyld i et ministerium, må man antage, at man agerer ud fra en målrettet strategi, og at denne strategi rækker længere end et år ud i fremtiden.

Ting tager tid, hvis kvaliteten er i højsædet

Som lærere arbejder vi som regel ud fra en strategi, der tager udgangspunkt i, at vi skal nå nogle faglige mål, der ligger tre år ud i fremtiden, eks. 7.-9. klasse. Derfor forstår vi ikke, at man fra Undervisningsministeriets/politikernes side bliver ved med at sætte nyt tiltag i vandet, før man er sikre på, at de også er ”vandtætte”. Eksempelvis er faget idræt blevet et prøvefag - hvilket vi er meget glade for, men måske var det en idé, at man også fra politikernes side arbejdede med en tidshorisont, der som hovedregel hed tre år.

Havde man fra i år gjort idræt til et prøvefag startende med vores nuværende 7. klasser, ja så havde skolerne for det første tid til at få styr på de idrætsfaciliteter, der på mange skoler slet ikke er egnede og klargjorte til den afgangsprøve, der nu må betegnes som den mest tidskrævende i folkeskolen. For det andet havde det vel også været mest fair overfor de elever, der om nogen skal være omstillingsparate i den danske folkeskole.

Afgangsprøven 2015

Afgangsprøven 2015 har heller ikke været for sarte sjæle. Fejl på fejl og ændring på ændring. Først kom der en ny bekendtgørelse i februar, hvor vi kunne konstatere, at vores ordblinde elever ikke længere måtte bruge de ordgenkendelsesprogrammer, de gennem deres skoletid netop er trænede i at bruge, så de har muligheden for at løse opgaver i retskrivning på nogenlunde samme vilkår, som de andre elever. Det kan på sigt desværre også medvirke, at de ikke kommer ind på den ungdomsuddannelse de ønsker, fordi de ikke kan opnå karakteren 02 i dansk.

Efterfølgende var der fejl i de digitale læse- og retskrivningsprøver, således at 50.000 elever skulle tage prøven om. Så kom der med kort varsel instruktion om, at de digitale prøver i geografi og biologi skulle laves i hånden og ydermere havde disse prøver over en længere årrække været behæftede med fej. Som rosinen i pølseenden, kom der en rettelse til den omsætningstabel i læsning, vi som lærere, giver karaktererne ud fra. Den kom bare først efter vi havde sendt vores karakterlister med posten til censorerne.

Kristendom

Da skoleåret startede, havde vi lagt vores årsplan for faget kristendom an på, at vores elever skulle op i en prøve med 24-timers forberedelse med egen produktion af et produkt, som bl.a. skulle være udgangspunkt for prøveaf-holdelsen i faget. Omkring juletid fik vi så beskeden om, at denne prøve var ”afgået ved døden” og vi måtte igen sadle vores undervisning om.

Et ønske for fremtiden

Med vores tilbageblik på år ét af den nye folkeskolereform, ønsker vi blot at skabe en debat, der måske kunne nå vores politikere og dermed også Undervisningsministeriet, således de i fælleskab kunne ændre spillereglerne for, om man ønsker at søsætte synkende tømmerflåder til frustration for elever, lærere og forældre, eller om man faktisk ønsker, at sætte optimistjoller i vandet, der rent faktisk får vind i sejlene og samtidig give grobund for en mere kvalitativ undervisning og planlægning. Der er gode ting ved reformen, men hvis man vil understøtte disse tiltag og give mulighed for, at eleverne og lærerne bliver endnu dygtigere end de er, må man tænke i strategi og have en langsigtet plan.