En »Fælles Asta« mod elevplaner?

Jeg var til generalforsamling i Rudersdalkredsen i fredags.

Jeg er selv i gang med mit første år i folkeskolen, derfor var det selvsagt også min første generalforsamling. Min tutor, som hedder Niels og i øvrigt er en flink fyr, havde fortalt mig om vigtigheden af at deltage. Beretningen var god med en konstruktiv kritik af den danske regering, der tilsyneladende ikke har helt så varme følelser for folkeskolen som de mennesker, der arbejder i den.

Debatten kom hurtigt til at dreje sig om elevplaner. På en af skolerne har man besluttet at lade være med at udarbejde planerne i år, og man foreslog andre skoler at være med - altså med til ikke at udarbejde dem. Man kaldte det en »Fælles Asta« i solidaritet med den tapre Asta fra Lejre, der har nægtet at udarbejde elevplaner, fordi der ikke er afsat tid til at gøre det med kvalitet.

Her blev generalforsamlingen suspenderet og kredsstyrelsen nødt til at gå, for den slags kaldes civil ulydighed, og det må en fagforening ikke være med til.

Diskussionen blev ganske heftig - lærerne er frustrerede og havde i den grad noget på hjerte!

Mange fandt, det er underligt, at vi skal udføre en så tidskrævende, ny opgave uden at få betaling for det eller ekstra tid til det. Én syntes, det virker uoverskueligt, for hun skal udarbejde 201 elevplaner to gange om året. Flere mente, at det er ærgerligt, at de er blevet bedt om at udarbejde nogle halvhjertede elevplaner, for det strider mod deres professionelle stolthed. Der var bred enighed om, at hvis myndighederne vil have lavet et ordentligt stykke arbejde, som elevplaner sikkert kan være, så bliver politikerne nødt til at give lærerne ordentlige muligheder for at udarbejde dem.

Jeg tager vist ikke munden for fuld, når jeg siger, at lærerne i Rudersdal Kommune ikke vil finde sig i mere.

Det blev ikke til en Fælles Asta i denne omgang, blandt andet fordi man på nogle skoler allerede har udarbejdet utilfredsstillende elevplaner. Men der blev nedsat et udvalg, som skal tage stilling til, hvad der skal ske næste år, for noget skal ændres. Og så blev der opfordret til, at alle møder frem og stiller spørgsmål ved næste kommunalbestyrelsesmøde, hvor elevplanerne skal drøftes.

Efter generalforsamlingen sagde jeg til min tutor, at jeg altid har troet, at lærere er et fredeligt folkefærd. Han kiggede bare på mig og svarede: »Kun hvis man behandler dem anstændigt!«

Forkortet af redaktionen