Elevplaner kommer til at virke

Karsten Bräuner skrev i folkeskolen nummer 27, at »jeg går i en lang bue uden om den varme grød ved kun at tale om elevplaner som kommunikation mellem skole og hjem«.

Skole og Samfund har og vil også i fremtiden arbejde for, at den skriftlige kommunikation mellem skolen og forældrene er bedst mulig. Til brug for dette har vi fået elevplanerne, og de skal nok komme til at virke efter hensigten på alle skoler efter en indkøringsperiode. Allerede nu er rigtig mange forældre glade for dem, og der kommer mange gode snakke om elevernes mål for den kommende periode mellem lærerne og forældrene. Du skriver så om den løbende evaluering af undervisningen, og det er der jo ikke noget nyt i. Lærerne har gennem en lang årrække skullet foretage en løbende evaluering af deres undervisning i dialog med den enkelte elev. Jeg har vanskeligt ved at se, hvordan det spiller ind på værdien af elevplanerne. Skole og Samfund har støttet op om undervisningsdifferentieringen, siden det kom ind i loven i 1993. Praksis har bare vist, at det er vanskeligt for lærerne at målrette undervisningen mod den enkelte elev, i det omfang vi som forældre og læreren gerne ville. Der har nemlig ikke været tid til det! Det, at der er kommet yderligere et værktøj, nemlig brug af nogle flere test end dem, skolerne brugte i forvejen, kan vel kun bidrage til, at den enkelte lærer får bedre mulighed for at målrette sin undervisning mod den enkelte elev.

Jeg har derfor den forventning, at lærerne også i fremtiden undervisningsdifferentierer og giver den enkelte elev den tilbagemelding, der er nødvendig. Og at vi som forældre er med i skole-hjem-samtalerne, hvor et af udgangspunkterne er elevplanen, der så danner grundlag for den fælles handleplan for næste periode.

Karsten Bräuner spørger også, om jeg vil »vedkende« mig, at jeg finder det »uproblematisk for en lærer med i gennemsnit 2.000-3.000 trinmål i spil at realisere denne målsætning som 'en naturlig del af hver­dagen'«.

Det må stå for Bräuners egen regning, at han kommer frem til 2-3.000 trinmål, men jeg vil gerne forholde mig til, at lærerne gennem mange år har skullet opstille individuelle mål for eleverne i forbindelse med undervisningsdifferentieringen. En opgave, som lærerne langt hen ad vejen har levet op til. Derfor ser jeg ikke det, at der er kommet trinmål inden for de enkelte fag, som noget, lærerne ikke kan leve op til. Jeg tror på, at den enkelte lærer målretter sin undervisning efter de elever, der er til stede, og dermed efter elevernes mål.