Elevplaner – en realitet

Ministeren ændrede ikke en tøddel ved sin bekendtgørelse om elevplaner.

Ingen af høringssvarene gjorde indtryk.

Heller ikke den opfordring, flere høringsberettigede fremsatte, nemlig at udsætte igangsættelsen til skoleåret 2007/08 for at give tid til det forberedende arbejde.

Foråret brugte vi på at påvirke de politiske beslutninger. Vi gjorde klart, at en central beslutning om, at alle elever skal have elevplaner i alle fag, vil være et enormt resursekrævende arbejde at pålægge lærerne. Omvendt vil elevplaner udarbejdet efter et afkrydsningsskema ikke have den store værdi.

I juni måned udsendte foreningen en omfattende redegørelse til kredsene om samspillet mellem elevplaner og arbejdstidsaftalen.

I de drøftelser, foreningen har haft med KL, har vi fastholdt, at bekendtgørelsen indeholder krav, som kan betyde, at lærerne skal have tilført tid til det nye arbejde.

KL har ikke ønsket en central aftale, idet det er et lokalt anliggende at beslutte den endelige form for arbejdet med elevplaner.

Vi må forvente, at alle kommuner meget snart har en plan klar for, hvordan arbejdet skal gribes an.

Børne- og Kulturchefforeningen har 3. juli udsendt et bud på håndtering af elevplaner for skoleåret 2006/07.

Her fremgår det, at arbejdstiden skal holdes inden for resurserne til teamsamarbejde og lærernes forberedelsestid. Samtidig opfordrer de til rationalitet og enkelhed i elevplanerne ved hjælp af korte, præcise formuleringer gerne i elektronisk form og med udgangspunkt i trinmålene, og de understreger, at der ikke skal udarbejdes elevplaner for alle fag, men at der skal være bidrag fra elementer af alle fag i en elevplan, samt at elevplaner ikke erstatter mødet med forældre og elever.

Den tidsplan, de lægger op til, tager udgangspunkt i minimumskravet, idet elevplaner udleveres en gang i dette skoleår, nemlig første gang i foråret 2007.

Som forening har vi en udfordring, der består i at være på banen fra start af i de lokale beslutninger om udformning af elevplaner og tid hertil.

Elevplaner er en realitet. Målet er, at de beslutninger, der træffes, gør det meningsfuldt for lærerne at udarbejde elevplaner og for elever og forældre at modtage dem, samtidig med at det står klart for alle lærere, hvorfra tiden til det nye arbejde skal hentes. Det bliver et kunststykke, i en tid hvor politikerne tror, de kan få hvad som helst for ikke noget som helst.

»Elevplaner udarbejdet efter et afkrydsningsskema vil ­begrænse lærernes tidsforbrug, men spørgsmålet er, om det vil tilføre skole-hjem-samarbejdet noget nyt?«