Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Elever i The Pit 10: Konsekvenser for eleverne

Hvad sker der, når en model kommer i anvendelse i Danmark (og – viser det sig, også globalt) i undervisningen, og hvilken konsekvenser får det for eleverne? Hvad er modellen udtryk for, og hvad kommer den af? På baggrund af min seneste eksamen i Pædagogisk Psykologi på DPU vil jeg præsentere en række indlæg i løbet af foråret om modellen The Pit, som anvendes på danske skoler i dag.

Anette Lind
1 kommentar
12. marts 2017, kl. 16:43

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Dette indlæg omhandler konsekvenser for elever hvor modellen The Pit er i anvendelse og er en form for opsamling og diskussion i forhold til tidligere indlæg. Indlægget er nr. 10 i rækken – du anbefales at læse de tidligere indlæg, som ligger under links.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Først serviceinfo: Links og litteratur fremgår af pdf-fil som er vedhæftet indlægget. Jeg vil samtidig bemærke, at mit formål IKKE er at sætte særligt fokus på én skole eller kommune men at afdække problematikker som er generelle og ikke lokale.

En analyse over tilblivelsen af modellen The Pit viser, at modellen bl.a. er resultatet af en sammenblanding mellem tidligere modeller med samme navn, og det neoliberale menneskesyn (som bl.a. er beskrevet af Michel Foucault) og positiv resilient attitude (som udspringer af dele fra positiv psykologi).

Desuden indgår Brain Book Buddy Boss – en tilgang som i projektet kaldes for en løsningsstrategi. Tilgangen stammer bl.a. fra Classroom Management og Positive Behavior Management baseret på behaviorisme, hvor der er fokus på regulering af elevers adfærd i forhold til ansvar for egen læring.

I min undersøgelse har jeg problematiseret anvendelsen af det teoretiske fundament for The Pit, og diskuteret selvfølgeligheder i forhold til udvalgte kritiske nedslagspunkter. Eksempelvis ”Den Rette indstilling” i The Pit er udtryk for anvendelse af Carol Dwecks Mindset Theory som i The Pit bliver til Imperativet (kravet om) Det rette mindset. Carol Dweck selv advarer mod en misforstået anvendelse af teorien. Samtidig kan teorien kritiseres ud fra flere perspektiver, blandt andet, at den er udtryk for behaviorisme, idet forældre og lærere med positiv forstærkning forsøger at fremme en særlig adfærd. ImperativetDet rette mindset kan også kritiseres for at være Identitetsnedbrydende samspil i voksen-barn relationen i form af fornægtelse og ekskommunikation.

The Pit forudsætter, at eleverne skal gennemleve og lære at håndtere ubehagelige følelser og modgang, hvilket er udtryk for en galvaniserende disciplinerings-teknologi (galvanisering er beskrevet af Rasmus Willig), blandt andet med en struktur der minder om monomyten kaldet Heltens fortælling, som også anvendes terapeutisk.

For eleverne er The Pit udtryk for, at noget forhindrer deres fortsatte læreproces: At noget er svært, eller at det er svært at komme i gang. Når eleverne er I hullet i The Pit oplever de mentalt at være i et hul, og at det vækker ubehagelige følelser.

Løsningsstrategien Brain Book Buddy Boss er udtryk for, at eleverne i deres egen læringsproces får et instrumentelt forhold til omverden, som skal hjælpe dem, så de kan komme op af The Pit.

Eleverne bebrejder sig selv, når det ikke lykkes. Eleverne kritiserer ikke undervisningen, men vender modgang til selvkritik, og en elev giver udtryk for sammenligning med andre elevers præstationer.

For eleverne handler det om at komme hurtigt igennem The Pit, så de kan komme videre. Eleverne søger at opfylde hvad de gentagne gange kalder for ”det”, i form af præstationer, som er læringsmål opsat af læreren.

Eleverne giver ikke udtryk for, at de er blevet bedre til at lære, eller klogere eller dygtigere. The Pit giver eleverne følelsesmæssige frustrationer i en individualiseret forhindret læreproces, hvor de er overladt til sig selv, da de selv har ansvaret for læreprocessen.

Situationen I hullet i The Pit kan interagere med andre situationer, og bringe eleven tilbage til følelserne og fornemmelsen af at være i hullet The Pit.

En elev giver udtryk for, at eleven kender sig selv bedre, men der fremgår ikke, at eleverne transformeres i The Pit; at de eksempelvis bliver bedre til løsningsstrategier, til at håndtere frustrationer etc., men at det for dem handler om at komme igennem så hurtigt som muligt i en individuel læreproces som skaber forhindringer for eleven, og som eleven selv får ansvaret for at løse.

Brain Book Buddy Boss opleves ikke som en løsningsstrategi, der hjælper eleverne hurtigt videre, da de alle oplever de ubehagelige følelser I hullet i The Pit, hver gang de støder på forhindringer i læreprocessen. Det kan tyde på, at det neoliberale menneskesyn og positiv resilient attitude medfører, at eleverne selv påtager sig ansvaret og selvkritik i forhold til forhindringer i læreprocessen, frem for straks at søge hjælp.

Formålet med projektet (4kommuner.dk) som min undersøgelse tager udgangspunkt i, har som motto ”ALLE BØRN SKAL LÆRE MERE”. Min undersøgelse afdækker, at eleverne ikke giver udtryk for hvad de har lært, om de har lært mere eller metakognitive overvejelser om deres læringsproces, men om overvejelser i forhold til deres egne følelser. Det er en selvfølgelighed, at det er eleverne selv, som skal klare ”læringsudfordringen” i The Pit, og der stilles ikke spørgsmålstegn ved, om indholdet i undervisningen, eksempelvis læringsmål giver mening eller er for svære. På dét plan kan LÆRINGSUDFORDRING PITTEN mere betegnes som en læringsforhindring.

Jeg problematiserer også det etiske aspekt: At elever som har undervisningspligt forsætligt påføres ubehagelige følelser, som de selv får ansvaret for at håndtere. Følelser som skam, frygt, vrede, håbløshed, stress, kan ikke forsvares etisk som en del af den daglige undervisning.

Er det kun i et lokalt projekt i Danmark, at The Pit manifesterer sig som jeg har afdækket i min undersøgelse? Det viser sig ikke kun at være et lokalt forankret fænomen. Et opslag på Google billeder på ordene ”Learning Pit” viser hundredvis af billeder globalt, heraf billeder af elevers egne tegninger af The Pit med samme faser og indhold som jeg har afdækket i min undersøgelse.

Dette er i modstrid med, hvad Nottingham selv skriver om sin version af modellen, eksempelvis at det skal være en kollaborativ proces, og at ingen elever må lades tilbage i The Pit (Nottingham, 2016). Jeg vil derfor kontakte James Nottingham for at præsentere ham for mine analysefund og gøre ham opmærksom på forskellen og konsekvenserne for eleverne.

Projektet (4kommuner.dk) tager udgangspunkt i konceptet Synlig Læring, hvor feedback er et centralt begreb (Hattie 2009, 173ff). Feedback er bl.a. udtryk for Feed Up (hvor er jeg på vej hen?), Feed Back (Hvor er jeg i læreprocessen?) og Feed Forward (Hvad er næste skridt?) og skal ifølge Hattie sikre, at kløften mellem hvad eleverne ved, og hvad de skal lære, ikke er for stor. Her vil jeg problematisere, at en tilgang som anvender The Pit og Brain Book Buddy Boss, som overlader ansvaret for elevernes læring til eleverne selv, fremstår som modsætning i forhold til intentionen i feedback-begrebet.

I næste indlæg vil jeg diskutere evidens og videnskabelighed:

Elever i The Pit 11: Evidens og videnskabelighed

Hvor jeg bl.a. vil diskutere påstanden om, at projektet er evidensbaseret.

Links:

https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/603374/elever-i-the-pit-1-overblik

https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/603695/elever-i-the-pit-2-beskrivelse-af-modellen

https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/603696/elever-i-the-pit-3-tilblivelsen-af-the-pit

https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/603709/elever-i-the-pit-4-imperativet-kravet-om-det-rette-mindset

https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/603710/elever-i-the-pit-5-nej-hat-og-ja-hat

https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/603795/elever-i-the-pit-6-galvanisering

https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/603899/elever-i-the-pit-7-heltefortaellingen

https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/603900/elever-i-the-pit-8-elevudtalelser-om-the-pit

https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/604159/elever-i-the-pit-9-oplevelsen-af-the-pit

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Elever i The Pit 10: Konsekvenser for eleverne

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS