En guldgrube set i sprogpolitisk perspektiv
Af ”Regeringens strategi for Tyskland” fremgår det af indledningen bl.a.: ”Der er et stort potentiale for at udvikle forholdet og samhandlen med Tyskland yderligere. Det potentiale vil regeringen arbejde for at udnytte, til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Derfor denne Tysklandsstrategi” – og senere lyder det: “Kendskab til Tyskland og tysk sprog er vigtigt for at få succes på det store tyske marked. Bedre tyskkundskaber i den danske eksportsektor vil kunne styrke dansk samhandel med Tyskland.
Tysklandsstrategien omfatter derfor også nye tiltag rettet mod den danske undervisningssektor med sigte på at styrke sprogkompetencer i tysk såvelsom udvekslingsforløb og erhvervspraktikordninger, der kan øge kendskabet til Tyskland og tysk sprog”.
Lad os håbe, at regeringens intentioner også må smitte af på folkeskolen, hvor kimen til al senere tyskundervisning dannes. Godt begyndt er halvt fuldendt, som ordsproget udtrykker.
I forordet til Lykke Friis’ ”Hund efter Tyskland” fremgår det i en beskrivelse af, hvorledes interessen for tysk i Danmark er stigende: ”Forhåbentlig vil noget af entusiasmen få flere til at interessere sig for Tyskland, samtidig med at forståelsen for nabolandet vokser. Når alt kommer til alt, er Tyskland uden konkurrence det land, der har størst indflydelse på Danmarks økonomi og overordnede Europapolitik.”
Og efter en beskrivelse af andres syn på Tyskland skriver Lykke Friis om tyskernes selvopfattelse under overskriften: ”Einfach nur ’Schland – Ganske tankevækkende er tyskerne også selv blevet mindre bekymrede og utilfredse. Væk er Weltschmerz og Angst, og tidligere tiders forkrampethed er erstattet af en ny lethed, der ikke kun skyldes de høje vækstrater, men også at Tyskland langt om længe bare er … Tyskland. Væk er hele diskussionen om Tysklands grænser, og om tyskerne overhovedet måtte være andet end europæere. Væk er de mange tillægsord foran ordet tysk – vest, øst, DDR – og Bundesdeutscher. Eller som Der Spiegel skrev i 2014: ’Tyskerne er blevet ét folk. Vi har ikke længere brug for tillægsord. Det letter kolossalt.’”
”Hund efter Tyskland” beskriver efterfølgende Tysklands udvikling fra Bismarcks Tyskland, Hitlers Tyskland, Bonnerrepublikken, Østtyskland (DDR), Det genforenede Tyskland, Berlinerrepublikken – Helmut Kohl og Gerhard Schröders Tyskland, Angela Merkels Tyskland og Mutti-mysteriet – Tyskland efter Merkel.
For den tyskinteresserede er der her i let læselig form en oplagt mulighed for at få et overordnet indblik i Tysklands nyere historie.
Ovenstående to publikationer fører os frem til den konkrete guldgrube i form af bogen og det elektroniske materiale: ”Tatsachen über Deutschland”.
Stiller man sig selv spørgsmålet, hvad der kendetegner politik, økonomi, samfundsforhold, videnskab og kultur i Tyskland, får man i ”Tatsachen über Deutschland” svar på det, man søger. Håndbogen giver basisviden og hjælp til at gå i dybden.
Specielt i tiden, hvor Tyskland om noget europæisk land er i centrum for den europæiske udvikling, er det interessant at iagttage de samfundsmodeller, der opstilles.
Bogen er opdelt i 9 kapitler, der giver et godt indblik i Tyskland af i dag: ”Auf einen Blick” giver basisviden om bl.a. demografi, geografi og klima, parlamentet og de politiske partier, berømte tyskere mv. ”Stat og politik” behandler bl.a. den aktuelle politik og det politiske Berlin”. ”Aussenpolitik” omhandler emner, der rækker ud over folkeskolen, men kan have interesse for tysklæreren, det samme gælder afsnittet ”Wirtschaft og Innovation”, medens ”Umwelt und Klima” indeholder emner, der meget vel kan tages op i tematisk arbejde. ”Bildung und Wissen” giver også godt informationsmateriale til læreren. Kapitlerne ”Gesellschaft” samt ”Kultur und Medien” giver også spændende input rent tematisk. Det afsluttende kapitel ”Lebensart” giver oplæg til temaer som livskvalitet, turisme, sport samt Berlin. Altid aktuelt for den, der vil have sin tyskundervisning up to date.
Datamateriale
Bogen karakteriseres gennem links til aktuelt datamateriale.
Gå ind på hjemmesiden Tatsachen über Deutschland. Her dukker hjemmesiden op på engelsk, men vælg under Language: German og resten forløber på tysk. Datamaterialet henvender sig til 19 sprog, men ikke dansk.
Prøv: E-bogsversionen, hvor ”Tatsachen” findes som ”Jugendbuch” i E-bogsformat evt. som pdf til download. Temaerne fra ”grundbogen” går igen, men her i en noget mere forenklet udgave.
På Mediateket findes en række små videoklip. Vælg eksempelvis ”Wählen in Deutschland” og lad eleverne opdage, at der her ikke er stor forskel mellem Tyskland og Danmark.
Prøv også temaet ”Jugend” og kom vidt omkring.
Eller du kan vælge temaet ”Aktive Freizeit”.
Og sådan kan man blive ved. Den digitale udgave, der beskrives at ville blive opdateret løbende, er så absolut et besøg værd.
Ovenstående er, som det næsten fremgår, en guldgrube af ideer. Du vil som underviser kunne bruge timer på at blive meget klogere og timer på at finde relevant materiale til dine elever – specielt i overbygningen, men det lønner sig.
Skulle du i din søgning finde links, der ikke her er henvist til, og som du mener vil være relevante for tyskundervisningen, er du hermed opfordret til at videregive disse i kommetarfeltet under indlægget .
National sprogstrategi
Lad mig afslutningsvis citere prorektor ved Københavns Universitet, der den 5. februar i en kronik i Information udtrykker: ”Det er på tide at tage helikopterperspektivet og se et samlet billede af sprogenes status og fremtid. Derfor er det på sin plads, at uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) nu vil genoplive en national sprogstrategi, som ellers har ligget i dvale i et par år.” Og Lykke Friis uddyber: ”Hvordan sikrer vi, at disse behov (for fremmedsprog) bliver tilgodeset i sprogenes fødekæde – hele vejen fra folkeskolen over gymnasiet til universitetet og tilbage igen?”
Det er i folkeskolen grundlaget for tysk har sin basis. Med gode arbejdsbetingelser og muligheder kan der lægges kimen til det, der i det fortsatte forløb vil spire og gro.
Eine Goldgrube
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.