Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Egen snittekniv med læderskede

Mål for første halvår sløjd 5. klasse er, at eleverne inden jul når at få fremstillet deres egen snittekniv.

arne madsen
Start debatten
18. december 2015, kl. 06:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Første halvår på 5. klassetrin i sløjd er viet til arbejde i frisk træ, der giver eleverne færdigheder og teknikker, der gør dem i stand til inden jul at lave deres egen snittekniv. Dette lykkedes også i år.

Arbejdet med egen snittekniv:

Materialer: Friskfældet træ, knivklinger fra Jørgen Hanghøi/Linaa ( pris ca 20,- / stk ), sandpapir i div finheder, linolie, læder (ca. 2,5 mm tykkelse )

I år friskfældet birk i "triller" af ca. 25 cm længde, der kløves og flækkes til passende størrelse. Anglen på knivbladet afkortes til ca 6 cm. Endetræet slibes på rundelsliber og anglens bredde tegnes op på endetræet radialt. Dette er vigtigt for at sikre samme fugtighedsindhold i træet på hver side af anglen. Hvis ikke er der stor risiko for, at træet vil flække under optørring. Der bores med 2 mm bor i endetræets opmærkning og anglen drives i træet.

Skæftet designes med blyant og papir - mange gange - suk - og gode snakke om hvad " et godt greb" er og hvad der ser godt ud.

Knivbladet beskyttes under arbejdsprocessen med plastikskinne fra depotet. Skæftet formgives med de nødvendige værktøjer.

Mellem hver arbejdsgang lægges knivene i linoliebad for at forhindre for hurtig udtørring og dermed risiko for at flække.

Knivskede:

Den færdige kniv danner basis for at lave skabelon i papir til det kommende læderarbejde. Den valgte læderskede er den letteste at lave for eleverne. Skabelonen tapes på læderet og udskæres. Der laves et mellemstykke af ca. 5 mm bredde, der limes med kontaktlim. Mellemstykket forhindrer at tråden skæres over, når kniven tages op af knivskeden. Da læderet er temmeligt tykt er det ikke muligt for eleverne at syle i hånden med ordentligt resultat. Derfor bores hullerne til syningen med 1,5 mm bor på bænkboremaskinen. Det giver et næsten sikkert resultat - også på bagsiden af knivskeden:-)

Overfladebehandling af knivskeden - narvsværte, kantvoks og læderfedt.

Vi nåede ikke at få lavet en strop - så der er noget at glæde sig til efter jul.

Fortryllende jul til alle

Arne

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Egen snittekniv med læderskede

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS