Effektivitet kræver engagement

Den offentlige sektor skal styres effektivt. Det tror jeg, vi er meget enige om alle sammen. Det er en selvfølgelighed, men hvad vil det sige i skolesammenhæng at være effektiv?

Effektivitet bør defineres ud fra kvalitet, og at medarbejderne har ambitioner, er kendetegnet af stort engagement - medarbejdere, der gerne yder en ekstra indsats for at få enderne til at nå sammen.

På rigtig mange skoler varetager lærerne selvstændigt den samlede undervisningsopgave inklusive samarbejde og koordinering med kollegerne, samarbejde med forældrene og med andre, når det giver mening for undervisningen. Lærerne har fokus på at løse opgaverne med den bedst mulige undervisning for øje. Skolen har dygtige, veluddannede ledere, der har fokus på lærernes undervisning. Skolen har prioriteret efteruddannelse til lærerne, den har læsevejledere og andre faglige vejledere, der bidrager til et højt undervisningsfagligt niveau på skolen. Det giver effektiv skole, fordi det handler om at skabe engagement hos lærerne og lederne - det giver bedre undervisning, smitter af på eleverne og giver bedre resultater af undervisningen.

Ovenstående er udtryk for vores ambition og heldigvis også i et vist omfang virkeligheden på mange skoler.

Effektivitet er ikke en entydig størrelse. Nu har KL sat gang i et såkaldt »partnerskab med kommunerne«, der bygger på noget helt andet. Her er effektivitet lig med lærerens undervisningsprocent - altså hvor stor en del af arbejdstiden læreren bruger på den konkrete undervisning i fagene. KL foretager sammenligninger mellem skoler og mellem kommuner, der kun handler om at hæve undervisningsprocenten. Dermed bliver effektivitetsbegrebet primitivt og indskrænket - og ineffektiviteten råder.

Et eksempel på ineffektiv tænkning: Vi ved, at veluddannede lærere er en forudsætning for høj grad af indlæring hos eleverne. Derfor er det en god investering, at læreren, der skal have 7.b til matematik uden at have linjefagsuddannelse, bliver sendt på efteruddannelse. Det giver bedre resultater af undervisningen, men det nedsætter undervisningsprocenten.

Desværre har en række kommuner bidt på krogen og betaler ligefrem penge til KL for at få lavet benchmarking og analyser af undervisningsprocenterne, som så efterfølgende resulterer i, at man skærer ned på de ting, der skaber kvalitet i undervisningen.

Dermed mister man som skole og som kommune langt mere på effektiviteten, end man henter hjem i besparelser. |