Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har kompetencen til at stille diagnosen »specifik læseforstyrrelse«/ordblindhed i henhold til ICD-10. Det sker meget sjældent, og derfor er begrebet ordblindhed mere anvendeligt.
Begrebet ordblindhed dækker over afkodningsvanskeligheder.
- Ordblindhed er afkodningsvanskeligheder.
- Afkodningsvanskeligheder kan afdækkes i 2. eller 3. klasse.
- Alle lærere kan selv teste deres elever for afkodningsvanskeligheder (for eksempel DVO's test »Udvikling og afprøvning af procedure til identifikation af elever i risiko for dysleksi«).
- Afkodningsvanskeligheder kan forebygges ved fonologisk opmærksomhedstræning i børnehaveklassen.
- Afkodningsvanskeligheder kan afhjælpes gennem systematisk træning i afkodningsstrategier (for eksempel materialet VAKS - vokalafkodningsstrategier) og/eller it-rygsæk, hvilket er lig med ordblindeundervisning.
Alle skoler kan således selv forebygge, teste og afhjælpe afkodningsvanskeligheder (ordblindhed), hvilket må betyde, at dyre specialskoler og specialklasserækker indrettet til elever med afkodningsvanskeligheder/ordblinde fremover vil være overflødige.
Dyre specialskoler er overflødige
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.