Drop topstyringen – pædagogisk udvikling begynder hos lærerne!

Lærerens faglighed, erfaring og kendskab til virkeligheden, relationen mellem lærer og elev være langt mere effektfulde elementer. Tendensen med det ensidige fokus på individet og individuelle præstationer skal vendes henimod fællesskabet og det fælles ansvar. Det vil gavne demokratiet og styrke mangfoldigheden og vil være helt uundværlige værdier i forhold til bl.a. at kunne medvirke til at løse integrationsopgaven. Topstyringen bør erstattes med tilliden til lærerens egen planlægning og gennemførelse af undervisningen, der ikke gør eleverne til instrumenter for landets økonomiske vinding. Skolen skal være et sted, hvor eleverne oplever nærvær og samvær, hvor de udvikler empati, selvstændighed, kreativitet, hvor de i fordybelsen og dialogen udvikler etisk og kritisk tilgang, samarbejdsevne og demokratisk deltagelse. Metodebølgen, der de seneste 15 år har påstået, at have svarene på folkeskolens udfordringer, i form af bl.a. de mange intelligensers pædagogik, læringsstile mm, har vist sig ikke at være svaret i sig selv. Undervisning er en langt mere kompleks størrelse, der ikke lader sig forenkle sig i én metode. Nu forsøger man sig så med læringsmålstyret undervisning som redskab til konkurrencestatens vej til effektivitet og økonomisk vækst godt understøttet af test som kontrolforanstaltninger. Det er tiltag, der reelt set ikke kan leve op til folkeskolelovens formålsparagraf. Derfor må tunnelsynet på at alt skal måles ophøre.