Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Drop læreruddannelsen

Niels Mørup Pedersen
Start debatten
28. november 1996, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De lærerstuderende kommer ikke til timerne, fordi de føler, at de spilder deres tid. - Ak, tingene har ikke forandret sig. Den kommende? læreruddannelse sender de stakkels læreraspiranter ud med fine eksamenspapirer, men hvad nytter det, når de ikke har lært, at man ikke må stå med 'næsen mod tavlen', når man skriver på den? Hvad nytter det, når seminarielærerne ikke har haft deres gang 'på gulvet' mere end godt er? - Hvor er deres forudsætninger for dette job? Situationen gennem mange år! Mageløst! Nogle har klaret sig igennem ved talent. Andre har ikke klaret mosten og går og gemmer sig og bare venter. Når klokken ringer, farer de sammen som martret af en ond drøm. Med røde øjne og bøjet hoved sjosker de lidet forventningsfulde op til 9. klasses 'projektopgave', idet de ved et camoufleret blik på urskiven resigneret konstaterer, at der er to lektioner endnu med 27 børn, hvis entusiasme så glimrende 'falder i hak' med lærerens egen: Nedlæg seminarierne - fjern arnestedet for alle ulykkerne, find en minister, der går mere op i lærernes ve og vel end sin egen velbehagelighed og ambitiøse mål om at sætte sit stempel for efterkommerne som den minister, der - uvidende - fik lavet skolen om til 'helvedes forgård' for mange af vore kollegiale stakler. Uddan lærerstuderende på skolerne - så vil de erfare, om 'kaldet' er noget for dem. Send paragrafmagere hjem. De er overflødige. Lærerne ude på skolerne, de ved, hvor 'skoen trykker'. De burde indgå i fremtidens læreruddannelseskorps. Seminarierådet har udført et hastværksarbejde bestilt af ministeren. Han siger, at 'man er i fuld gang med at tilpasse studieordningerne til behovene i skolen'. Hvilken genial og uortodoks idé? Udsalg af alment dannende fag! - Problemer med teori/praksis-forhold, praktikproblematikken og så videre. Alt er ved det gamle. Loven bliver sjasket igennem. En 'forkølet læreruddannelseslov'. Hvis man lader folkeskolelærerne selv uddanne de unge mennesker spares et millionbeløb, og vi undgår tragedierne, men kan det overhovedet nytte at uddanne lærere?

Folkeskolen nr. 48 1996

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Niels Mørup Pedersen

Albertslund

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Drop læreruddannelsen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS