Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Drop formynderisk hemmelighedskræmmeri om udtræk

Det er et udtryk for mistillid til lærerne, at vi ikke må kende til prøveudtræk før eleverne. Ud til højre med den regel. Vi er professionelle mennesker.

Janus Neumann
Start debatten
30. april 2019, kl. 01:26

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det irriterer mig hvert år. Hvorfor må jeg ikke på forhånd vide, hvad mit forår byder på af prøver? Eller om der overhovedet kommer prøver, for så vidt jeg ikke har dansk i niende klasse, som det igen er tilfældet i år?

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janus Neumann er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: janusneumann@hotmail.com

Jeg føler mig behandlet som et lille barn, der ikke har lært at administrere sin tid selv. Min årsplan ligger klar fra august. Jeg kender mine hovedtemaer. Jeg ved nøjagtig, hvor jeg vil have mine niendeklasser hen i mine kulturfag.

Jeg har hørt, at reglen hænger sammen med, at man kan frygte, at eleverne kan blive snydt for timer i fagene, hvis læreren på forhånd ved, hvilke fag man skal føre til prøve i.

Kald mig blot naiv

Forholder det sig virkelig sådan, at man som lærer kan finde på at arkivere sin årsplan for et fag lodret, hvis man ved, at eleverne ikke skal til prøve i faget? Det vil jeg helst ikke tro. Det vil i min optik være så hamrende uprofessionelt, og hvis den faglige stolthed ikke rækker længere, så bør man måske overveje, om man er havnet på rette hylde. Man må formode, at folk lægger energi, faglighed og professionalisme i deres planlægning, og derfor bør dette argument ikke være gældende. Det er at lægge sig fladt for laveste fællesnævner, og det indtræffer sjældent særlig elegant.

Offentliggørelse 1. april

Det virker latterligt, at skoleledelserne, der i det dagligt må formodes at have stor tillid til deres medarbejdere, ikke kan give en så afgørende information. Offentliggørelsen kunne passende ligge 1. april, så det passer med den dato, man tidligst kan trække emner til fagene.

Undervisningen i folkeskolen skal bære eleverne videre til deres videre uddannelsesforløb. Ikke bare til eventuelle prøver. Vis os tilliden, og giv os en tidligere offentliggørelse af prøverne. Det kan vores professionalisme godt bære.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Drop formynderisk hemmelighedskræmmeri om udtræk

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS