Donationer og sponsorering

Nogle private firmaer skænker storsindet og uegennyttigt forskelligt udstyr til diverse skoler. Undervisningsministeren synes, at det er helt i orden ud fra sin liberale grundholdning: »Alt privat er per definition godt«. Har han mon gennemtænkt konsekvenserne på lidt længere sigt? Hvilke enheder bliver mon tilgodeset mest - de store eller de små?

Skolevæsen er efter min overbevisning i lighed med for eksempel sundhedsvæsen, vandforsyning, vejvæsen, ældreomsorg med videre udprægede fællesopgaver, som der ikke bør tjenes penge på.

Vi har aldrig i historien haft så godt råd som nu. Desværre er der en stigende tilbøjelighed til kun at ville gavne sig selv.

Privatsponsorering og donationer kan dog let gennemføres uden uheldige »bivirkninger«. Jeg vil som noget helt nyt foreslå, at alle bidrag skulle indgå i en fond og så fordeles skolerne imellem efter trang - fordelingen kunne passende overlades til et parlamentarisk udvalg med lidt praktisk viden om sagen.

For at sikre, at fonden blev stor nok, skulle bidragene være skattefrie. Ligeledes skulle testamentariske gaver være fritaget for arveafgift. Ordningen skulle naturligvis også gælde private.

For lige at strejfe det seneste vil jeg mene, at »smileyer« i skolen er en meget morsom ide, men i øvrigt er »ond hørm« i skolestuen et langt ældre fænomen end smileyen.