Dokumenterbart meningsløse båse

Efter at have læst artiklen om lærertyper i Folkeskolen nummer 8 samt kapitlet fra forskningsrapporten »Skolens gode og onde cirkler«, hvor typerne fremstilles (se folkeskolen.dk under »Ekstra«), føler jeg mig fagligt forpligtet til simpelthen at advare mod brugen af dem på skolerne. Forskere må selvfølgelig altid begrænse sig, når de skal analysere data. Men begrænsninger må ikke udarte til det misvisende, og disse »lærertyper« er så potentielt misvisende, at jeg vurderer det som direkte risikabelt at arbejde kollegialt ud fra dem. Her følger min begrundelse:

Lærere er forskellige og må derfor selvfølgelig undervise på hver deres personlige måde for at lykkes pædagogisk. Men der er en række forudsætninger for god undervisning, der er fælles for alle lærere. Her er fire af dem, som ingen lærer vil kunne undvære:

1) Engagement (det vil sige at brænde for sagen/være »ildsjæl« i et eller andet omfang)

2) Kompetent håndtering af problemer (så problemer ophører med at være problemer, det vil sige »knuses«)

3) Harmoni (hvilket er ensbetydende med trivsel i form af positive emotioner, engagement, positive relationer og mening i tilværelsen) og

4) Dét at vogte traditionen gennem blandt andet faglig-professionel dygtighed (som det indirekte kræves via folkeskoleloven, fagenes formål og andre allerede etablerede pædagogiske idealer, som en skole arbejder på grundlag af).

Det har vi vidst i mange år. Derfor er det mildest talt mærkværdigt, at Mads Hermansen og hans kolleger på baggrund af deres undersøgelse af »dansk skolekultur« vælger at klassificere lærere i fire typer kaldet henholdsvis ildsjælen, problemknuseren, den harmoniske og traditionens vogter - som om nogen ville kunne fungere godt som lærer uden alle fire dimensioner i arbejdet.

Selvfølgelig indebærer det altid en vis forsimpling at skabe overblik over et talmateriale, men Hermansen og kollegers valg af etiketter reducerer lærere til kvarte karikaturer af sig selv, på en måde der næsten uundgåeligt vil virke destruktivt på en skoles kultur, hvis nogen skulle tage kategorierne alvorligt.

Kategorierne er sikkert valgt i god mening, men socialpsykologien og erfaringen fra de senere års skolepolitiske debatter viser tydeligt, hvor megen frustration og social splittelse det skaber, når nogen lykkes med at presse andre ned i dokumenterbart meningsløse båse.

Min ydmyge anbefaling til Danmarks skoler er derfor blot: Lad være med at bruge tid på denne destruktive opdeling af lærere i plus- og minus-typer. Selvfølgelig kan og bør kolleger lære af hinanden, men ikke på så misvisende et grundlag som dette. Det skaber nye konflikter til ingen verdens nytte. Samarbejd i stedet om, hvordan man kan skabe rammer, så alle lærere kan opleve alle fire dimensioner i arbejdet. Dét er der foretaget masser af undersøgelser om allerede, og mange af dem er lige til at bruge - for professionelle, ledere og politikere i fællesskab.