Døm selv (4)

Jeg er enig i, at man ikke kan evaluere et forsøg, før det er afsluttet. Det er logik for burhøns. Men det er jo heller ikke det, der er spørgsmålet. Spørgsmålet er, om vi kan iværksætte et så drastisk forsøg, som jeg mener, den nyligt indgåede lønaftale i København er, uden at spørge medlemmerne først. Mig bekendt er det i dagens Danmark ellers normalt kun dyr, man anvender i forsøg uden deres samtykke. Med den indgåede aftale degraderer vi vore 3.5oo erhvervsaktive medlemmer til forsøgskaniner, og det er ikke rimeligt.

Hvad angår datoen 1. oktober er det en dato, som forvaltningen opstillede som frist for en aftaleindgåelse. Hvis ikke vi indgik en aftale inden denne dato, der indeholdt en uddelegering af forhandlingsretten til tillidsrepræsentanterne for dele af de decentrale midler, ville forvaltningen opsige samtlige eksisterende forhåndsaftaler. Det er efter min mening en mafiaagtig måde at forhandle på - we have an offer, you can't refuse - som vi burde have sagt fra over for. Men det valgte flertallet i Københavns Lærerforenings (KLF) bestyrelse altså ikke at gøre. Ærgerligt, for jeg føler mig overbevist om, at vi sagtens kunne have opnået nogle fine lønaftaler uden at sælge forhandlingsretten.

Med hensyn til den vedtagne resolution på KLF's generalforsamling kan vi diskutere og tolke stolpe op og ned om, hvad man skal forstå ved de enkelte formuleringer i resolutionen. Og det vil der helt sikkert blive gjort. Men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at der var udbredt utilfredshed med aftaleindgåelsen, således som også Inge Thomsen fra Stevnsgade Skole udtrykker det i Folkeskolennummer 46. At tolke resolutionen, som at forsamlingen tager aftalen til efterretning (Jan Trojaborg i Folkeskolennummer 44), er i al fald efter min mening helt ude i hampen og tyder på en manglende erkendelse af, hvad foreningens medlemmer egentlig mener på dette punkt.

Ole Hein Christensen

medlem af KLF's bestyrelse