DLF og udvikling

At læse hovedstyrelsesreferat (Folkeskolen 25-26) er bedre end at læse Politikens 'At tænke sig', fordi vrøvl optræder som sund fornuft i hovedstyrelsen, mens Politikens rubrik ofte bringer sund fornuft forklædt som vås.

Hovedstyrelsesmedlemmerne sidder på et meget vagt mandat, den lave valgdeltagelse taget i betragtning - men selvfølgelig er et flertal enige om, at når et bestemt firma får overdraget at igangsætte DLF's organisationsudviklingsprojekt, så er medlemmerne med i projektet. Bare sådan - og skam få den, der ikke kan se det!

Et medlem tager forbehold over for et papir om professionsidealer, fordi man vil kunne slå andre i hovedet med det og selv blive slået. - Jamen dog, det helt gnidningsløse knald mellem diskussionsparterne skal altså etableres, og så kan vi få en støjfri diskussion, fordi et andet medlem frygtede, at sproget i oplægget kunne give støj på diskussionen.

Jeg forestiller mig, at det er den universitære akademisering, der får antiintellektet til at blomstre - helt efter 'lærer-bogen'. Et bestyrelsesmedlem får endda en akut hudsygdom med udslæt af små blærer efter læsning af oplægget fra universitetet. Dog forsvandt idiosynkrasien ved det personlige møde med forfatteren - alle ånder lettet op, og de fleste stemmer for diskussionsprojektet om professionsidealer.

Universitetsmandens projekt lå først på lit de parade, men manden rejste paraden og lagde de damer professionelt ned, vildt begejstret for den orale vej. 'At tænke sig' kan godt gå hjem og lægge sig.

Torben Thomsen

Aars