DLF for tidligt ude

Antallet af hovedstyrelsesmedlemmer blev fredet og ønsket bibeholdt i Udviklingsprojektets slutrapport. Det ser ud til, at de fleste medlemmer har så travlt med de indre linjer, at der aldrig bliver tid til at beskæftige sig med kommunikation til og med offentligheden og dermed vise en dynamik i spidsen for en stor organisation. I forbindelse med projektet om skolen i et multietnisk samfund har det undret mig, at alle de mange mennesker i hovedstyrelsen bare har kunnet lade være med at ytre sig i forhold til det politiske udspil. Også simpelthen for at støtte det i en offentlighed, der bestemt kunne være interesseret i, hvad DLF mener om et multietnisk Danmark og om skolens virke i et sådant. Hovedstyrelsen behøvede blot at tildele hvert medlem en avis i Danmark, så var landet dækket. Slutrapporten siger, at det er hovedstyrelsens ansvar at få fordelt denne og anden kommunikation.

Hvis hovedstyrelsesarbejde kun er detaljerytteri og små problemer og ikke hovedsageligt arbejde med principielle, politiske problemstillinger og fremtidsspørgsmål, er det jo ikke sært, at kongressen også kommer i ubalance og går i sort, når det politiske projekt om folkeskolen i et multietnisk samfund kommer til debat. Jeg sidder med den fornemmelse, at det multietniske papir reelt ikke stod til diskussion på grund af dets politiske kompleksitet. Det vidste de politisk bevidste i ledelsen og blev måske lettere forundret over ikke bare at få stående bifald i forhold til initiativet. De repræsentative kom til at tænke på baglandet uden at artikulere, hvorfor de ikke kunne sige hverken ja eller nej, ud over at det var med for kort varsel at skulle tage stilling til foreningens langsigtede politik i forhold til indvandring.

Torsdag den 17. januar fremlægger regeringen sin lovpakke i forhold til emnet. Foreningen var for tidligt ude i forhold til Folketinget, i forhold til kommunikation med medlemmer, i forhold til undertegnede medlem og måske også i forhold til en hovedstyrelse, hvis enkeltmedlemmer ikke er så engagerede i spørgsmålet om folkeskolen i et multietnisk samfund, at de bakker op om foreningens holdning og redegør for den offentligt. På den anden side er det vel også i orden, hvis de kun kan fremtræde som kommunikerende klakører, men så burde de slet ikke vælges til hovedstyrelsen!

Torben Thomsen

Aars