Dorte Madelung skriver i Folkeskolen nummer 12, at vort skolesystem er på vej derhen, hvor den enkeltes udforskertrang styrkes takket være 'overgartnerne' Steen Larsen, Howard Gardner og Daniel Colemann . . . 'og den menige underviser, der tør vise hen til det under, det er at bruge 'hele sig selv' og skabe et læringsmiljø, hvor dette er muligt'.
Og du tilføjer: 'Her kunne vi bruge nogle flere gartnere til at give gode ideer til, hvordan man skaber denne have, dette læringsrum - hvor underet kan ske'.
Jeg kan kun sige: Læs Peter Westmarks artikel i 'Uddannelse' 1999, nummer 7: 'At få øje på sig selv og andre' og Eva Termansens, Lene Thaarups og Kirstine Sort Jensens: 'Læreren som relationsarbejder' i samme tidsskrift.
Det drejer sig om interaktionsbaseret tilnærmelse i pædagogisk arbejde.
Den første artikel gør rede for teorierne om læreren som relationsarbejder, hvorefter tre lærere fra Tårs Skole beretter, hvorledes de har anvendt teorierne i praksis.
Læs og få - som jeg - lyst til at få gennemført et kursus i kollegial supervision på skolen.
Jeg tror, vi er mange, der gerne vil være 'menige undervisere, der tør . . .', men vi må lige have dette 'grønne skud' først.
Derefter tror jeg, vi kan blive vækstfremmende medhjælpere både i egen og i hinandens haver.
Grete Ehrenreich
Frederikshavn
Disse gartnere
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.