"Multikulturel pædagogik og faglighed er dynamisk og kan ikke koges ned til færdige metoder og løsninger. Sådan lød det fra lektor, ph.d. Signe Hvid Thingstrup, på førstedagen af Undervisningsministeriets informationsmøde om undervisning af tosprogede elever i Nyborg i går." Sådan lyder manchetten til Dorthe Kirkgaard Nielsens fine reportage på folkeskolen.dk i dag. Det er indsigtsfuld viden, der her formidles. Læs selv:
https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/629545/forsker-vaer-kritisk-over-for-egen-praksis
På samme dag, 14.03. bringer dagbladet Information et læserbrev af Maria Rehling Refer, cand.mag, underviser i dansk som andetsprog, Frederiksberg. Det handler om hendes arbejdsplads og er altså et partsindlæg. Men alligevel - læs her:
"I efteråret 2017 besluttede Københavns Kommune at udlicitere undervisningen i dansk som andetsprog for voksne indvandrere, som i København varetages af tre sprogcentre. Tirsdag den 6. marts 2018 blev det kundgjort, at de tre eksisterende sprogcentre var blevet vraget til fordel for to udefrakommende aktører, som havde underbudt sprogcentrene. De tre sprogcentre havde ellers bestræbt sig på at sænke driftsomkostningerne til det yderste uden dog at gå på kompromis med kvaliteten.
De udefrakommende aktører har budt så lav en pris, at der kun kan være tale om plattenslageri. Enhver, der har den mindste føling med undervisningsområdet, vil vide, at den pris, der har vundet, aldrig vil kunne levere bare en tilnærmelsesvis acceptabel undervisning. Der er tale om kejserens nye klæder; de besluttende politiske instanser i Københavns Kommune vil snart stå nøgne til grin for hele folket og fortryde, at de lod sig bedrage."
Og hvis du vil have det hele med, så læs her:
https://www.information.dk/debat/2018/03/kejserens-nye-klaeder-sprogcentrene-koebenhavn-nedlaegges-ved-udlicitering
Hvis man har fulgt bare lidt med i det arbejde, der er blevet udført på de københavnske sprogcentre, så må man endnu en gang forundres over, at de smaltænkende udliciteringsfolk kan køre det velfungerende ud på et discountspor.
At formidlingen af det indsigtsfulde og afviklingen af dem, der netop arbejder ud fra indsigt og løbende refleksion over egen praksis, kommer til udtryk i medierne på samme dag, giver anledning til spørgsmålet: Hvornår dælen bliver de offentlige institutionsejere klogere? - bare lidt klogere?
Næh, det er nok for meget forlangt i en offentlig sektor, hvor remsen lyder : Skat - Dong - regneark, splat giv det, der dur, et spark
Ding - dong - regneark, to-sprogscentre får et spark
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.