De sociale medier og internettet som helhed har været en af de største omvæltninger af vores dagligdag siden elektrisiteten blev opfundet. Lidt drastisk vil nogle måske mene, men kan du komme i tanke om noget, der har haft så stor en indvirkning på vores hverdag, som internettet har? Jeg tror det ikke. I hvert fald ikke af teknologisk art.
Og selvom at internettet giver os mange muligheder, gør vores hverdag lettere og gør os i stand til at kommunikere med mennesker langt, langt væk og få en bedre forståelse for hinanden, så er der også en lang række udfordringer. Her tænker jeg særligt på to ting: digital dannelse, og spredning af informationer, billeder og videoer. Begge disse problemer hænger dog sammen i ming bog.
Lad mig forklare hvordan. I dag vil mange nok erkende, at den måde vi taler til hinanden på online, i mange tilfælde er helt, helt utilstedelig og den ligger langt fra, hvad man ville sige til en person, der står ansigt til ansigt med en. Dette skyles overordnet en manglende digital dannelse. Det gælder særligt for voksne, men det store problem er, at det smitter af på vores unge, og det betyder, at totnen fremadrettet kun bliver hårdere og mindre forsonlig. Det er et stort problem, da den manglende digitale dannelse kan slå igennem og påvirke den måde vi rent faktisk taler med hinanden.
Det andet problem handler om hvordan sociale medier tillader at videoer, billeder og falske nyheder bliver delt i mediestrømmen. Særligt spredning af nøgenbilelder er problem, som har store sociale og psykiske konsekvenser for dem, der bliver hængt ud. Men måske endnu mere alvorligt er det, at fake news sprder sig og bliver stadig mere almindeligt. Og de mest sårbare her, er børnene. For hvordan kan man vide, hvad der er sandt og rigitgt, hvis man ikke har mange års erfaring og stor viden omkring kildekritik?
I min generation var kildekiritik noget man lærte på gymnasiet, men i dag er det for sent. I dag har børn mobiltelefoner fra en langt tidligere alder, end vi havde, og når de kan færdes online og på sociale medier, skal de være i stand til at være kildekritiske. Jeg så derfor genre at folkeskolen gik forrest og lod os sammensætte en række undervisningsforløb igennem hele folkeskolen, der skal lære børn både om, hvordan man opfører sig online og hvordan man er kildekritisk. Dog er der ikke det helt store undervisningsmateriale at gå efter når det handler om disse emner. For eksempel er fake new så nyt, at mange af de bedste kilder jeg kan finde er avisartikler som denne og blogs som denne.
Men det er ikke helt nok, og siden teknologien går så hurtigt, så vil akademikerne altid være 2-3 år bagud. Men det skal ikke være en hindring.
Digital dannelse og digital kildekritik skal ind med modermælken
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.