Dialog - ikke monolog

- Udformningen af forskellige elementer i en tosprogethedspædagogik afhænger af de konkrete forhold på den enkelte skole, men det bærende princip må være en bestræbelse på at frugtbargøre de sproglige og kulturelle forudsætninger, som de enkelte elever møder op med i folkeskolen. Til at løse denne opgave på en kvalificeret måde er der brug for tosprogede lærere.

Odense Seminarium blev pioner for tosprogethedspolitik, da det i 1995 oprettede den allerførste læreruddannelse for tosprogede. Al begyndelse er vanskelig. Nogle sætter stor pris på den nye uddannelse, skeptikere nærer et forfængeligt håb om denne jomfrurejse.

Jeg har i dialogerne på holdet gang på gang fået øje på sider af min egen kulturelle forståelse, som jeg ikke før havde været opmærksom på . . . en opgaveformulering afspejler altid en kulturbestemt, uddannelsesmæssig tankegang, og det var jeg ikke særlig bevidst om, da vi startede. De studerende har derimod lige fra starten arbejdet bevidst og konstruktivt med de krav til samarbejde og arbejdsformer, man konfronteredes med på seminariet og i folkeskolen, siger Lars Holm, der er lærer i dansk og retorik. Af frygt og uvidenhed, som skyldes manglende kulturel forståelse, danner man sig oftest et skævt og stillestående billede af mennesker, der har andre kulturelle baggrunde.

- Jeg har set det som en stor udfordring. Her har der været en mulighed for at lade psykologifagets forståelser om den menneskelige udvikling mødes med forståelser, der ligger indlejret i andre kulturer. Netop gennem vores forskellige opfattelser har det været muligt at finde nye synsvinkler i faget . . . Brug jeres forskelligheder. Det, mener jeg, har været udbytterigt, siger Jon Jensen, der er lærer i psykologi.

Ved at sætte en dialog i gang, baner vi vejen til en forståelse indbyrdes. Og kun med samarbejde, dialog og respekt for hinanden er vi i stand til at fjerne alle fastgroede fordomme.

- Det er korrekt, at jeg til Folkeskolen s journalist har anvendt ordet 'fundamentalisme' i forbindelse med religiøs overbevisning, men valget af ordet er meget uheldigt, fordi mange forbinder fundamentalisme med snæversynethed og undertrykkelse. Så meget værre er det, da jeg nu faktisk ved, at I i jeres kommende arbejde ønsker det modsatte: At medvirke til åbenhed og dialog. På grund af manglende viden og med afsæt i en fordom har jeg misforstået enkelte af jer, og det beklager jeg meget, udtaler Jon Jensen som et svar på sin udtalelse i artiklen 'Lærere med to sprog' i Folkeskolen nummer 12. En nuanceret opfattelse af vores kommende funktion i folkeskolen må berøre den traditionelle pædagogik, men en nutidig folkeskole i Danmark har behov for en tosprogethedspædagogik. En sådan opfattelse skal ses i et perspektivrigt sammenhæng.

- Det helt centrale er efter min mening at udvikle lærerkvalifikationer, der muliggør, at der tages udgangspunkt i alle børns forudsætninger, og dermed også i de tosprogede børns forudsætninger. Jeres særlige opgave bliver derfor i samarbejde med skolens øvrige lærere at medvirke til udvikling af en tosprogethedspædagogik som alternativ til den etsprogethedspædagogik, som de tosprogede børn alt for ofte mødes med, siger Lars Holm.

- Folkeskolens værdigrundlag er demokratisk, men selvfølgelig er skolen samtidig bærer af værdier, som udspringer af den danske tradition, og som vi ikke altid tænker dybere over. Men når den demokratiske skolekultur gælder, er den per definition rammen om enhver national, politisk eller religiøs tænkning, der dermed gør sig åben for påvirkning og forandringer, siger Hans Dorf, lærer i pædagogik.

På vegne af hold 1.9

Odense Seminarium

Nurhayat Bagoi, Thien My Nguyen,

Said Rafik, Jon Jensen, Lars Holm, Hans Dorf

( Forkortet af redaktionen )