”Risikoen er, at diagnoser udløser en automatik, en ide om, at så ved vi, hvad vi skal gøre. Denne automatik kan svække fornemmelsen for det unikke – og efterlade en situation, hvor også barnets stemme risikerer at forsvinde” (citeret i Hertz).
Jeg vil tænke lidt ind i diagnoticering og inklusion i vores kære folkeskole og se lidt på de ulemper og fordele der kan være i det. Jeg håber lidt på at kunne skabe noget debat og få folks opmærksomhed gennem eksempler og fakta tænkt ind i dette oplæg.
Diagnose som redskab i folkeskolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.