Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Det vigtigste er fagligheden

Louise Frevert
Start debatten
19. august 2005, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

At 10,1 procent af de danske afgangselever opnår mindre end karakteren 6 ved de afsluttende prøver, er isoleret set ikke noget at være stolt af. Men når man samtidig ser på baggrunden herfor nemlig at de faglige krav er blevet skærpet så er situationen naturligvis ikke helt den samme. Dog må det fastslås, at det aldrig kan være tilfredsstillende, at over en tiendedel af eleverne opnår dumpekarakterer skærpede faglige krav eller ej. Ideen med at skærpe de faglige krav er jo, at eleverne skal lære mere ikke at de afsluttende prøver skal være sværere, for at flere elever dumper. Dertil kommer, at Pisa-undersøgelsen jo såre præcist pegede på, at flere elever har store problemer med matematik og de naturvidenskabelige fag også set i international sammenhæng. Så bortforklaringerne i lederen i sidste nummer af Folkeskolen holder ganske enkelt ikke vand. Jeg vil have øjnene stift rettet mod resultaterne af matematikprøverne det kommende år, og viser det sig igen, at dumpeprocenten stiger, så må folkeskoleforliget genåbnes med henblik på at styrke matematikundervisningen væsentligt. Der skal ikke herske tvivl om, at Dansk Folkeparti anser det for meget centralt, at man mestrer de naturvidenskabelige fag. Forudsætningen for, at flere unge på sigt kan fatte interesse for naturvidenskaben og dermed også vælger at studere disse fag på universiteterne, hvad der er et skrigende behov for i det danske erhvervsliv, er, at der lægges et solidt fundament i folkeskolen. Fagene matematik og natur/teknik er helt centrale i den forbindelse. Jeg afventer med spænding de nyeste resultater fra matematikprøverne, og Dansk Folkeparti er som sagt parat til også at drage nytte af erfaringerne fra andre lande, så matematikniveauet kan højnes.

Folkeskolen nr. 33 2005

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Det vigtigste er fagligheden

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS