Det uønskede kvalitetsløft

Anders Bondo Christensen spørger i Folkeskolen nummer 12 retorisk, hvorfor regeringen mener, at folkeskoleloven skal ændres. Og svarer: fordi det står i regeringsgrundlaget. Havde formanden taktisk uklogt fulgt spørgsmålet op og spurgt, hvorfor et sådant krav så er anført i regeringsgrundlaget, havde svaret kun kunnet være: fordi folkeskolens resultater er påvist at være for ringe. Derfor skal folkeskoleloven ændres. Jamen, der er jo intet forskningsmæssigt belæg for, at de nu indførte nationale test bedrer på kvaliteten, fortsætter formanden. Nej, og det er formanden og DLF i øvrigt da vist også de eneste, der tror, at alle andre tror. Test i sig selv ændrer selvfølgelig intet. De blotlægger alene, hvor kvalitetsbristene er. Og så må lærerne prøve, om de kan reagere professionelt på testresultaterne og som noget helt naturligt og nødvendigt tilrettelægge en undervisning, der stiler mod at bedre på de dårlige testresultater. Men så er Fanden løs. For det er i hvert fald ikke DLF's mening, at der skal ske et fagmæssigt kvalitetsløft. I hvert fald ikke ud over på det retoriske plan. DLF udsteder nærmest trusler mod de lærere, der kunne drømme om at forsøge på noget sådant. For hvis lærerne mod al forventning virkelig forsøger at arbejde hen mod en højnelse af de sølle testresultater, så skal de bare vide, at de har mistet deres professionalisme. At de ved det.

Forkortet af redaktionen