Det store paradoks i skolereformen

I moderne børnepsykologi og pædagogik går man væk fra at rose og værdisætte et barn med "hvor er du dygtig". Dette skaber for barnet en sammenhæng mellem præstationen, værdisættelsen og selvværdet. Der bliver en sammenkædning af at det er præstationens værdi, der viser barnets værd. Børn vil præstere for at opnå værdi fordi det er resultatet af anstrengelserne, der fortæller barnet at det er noget værd.

Børn med lavt selvværd bliver ikke stimuleret som menneske med "hvor er du dygtig"-typen af ros. Børn, der klarer sig godt vil hele tiden have et ønske om at præstere mere, for at opretholde feedbacken "hvor er du dygtig", for et barn vil gerne føle sig værdsat. At eleven er dygtig peger kun i en enkelt retning, den akademiske. Du er noget værd, når du præsterer fagligt. Har et barn nogensinde blevet rost "du er rigtig dygtig til at være en god kammerat?" Næ, for "dygtig" er en værdikarakter af faglig art.

At trives betyder i mine øjne, at der er balance mellem krav og ressourcer. At barnet bliver stimuleret og oplever en hverdag, hvor alle nuancer er i spil, altså snakker man om "det hele menneske". Kan man trives, når det er værdisættelsen af ens faglige præstationer, der fokuseres på? I bedste fald vil de to mål for reformen udligne hinanden. "Faglig dygtig" og "trives" er dog ikke jævnbyrdige i den reformerte skole. Her har dygtighed den suveræne topplacering og det at "trives" skal underbygge "dygtig"

Det har aldrig nogensinde været dansk skolepolitik, eller børnepolitik, ensidigt at fokusere på det faglige, det akademiske. Vi har altid værdsat at børnene fik en baggrund som et "helt menneske". Vi giver først karakterer i 8. klasse med netop den begrundelse.

Her er (noget af) lærerens professionsideal:”Læreren har som mål med den enkelte elev, at denne forlader skolen som et selvstændigt tænkende, oplyst, ansvarligt, socialt indstillet og livsdueligt menneske, der har lært at lære og har tilegnet sig de fornødne almene kundskaber og færdigheder.

Læreren vil betragte den enkelte elevs udvikling som et mål i sig selv og indrette sine undervisningsmål efter elevens evner og behov.”

Reformen:” Eleverne skal blive så dygtige de kan. Eleverne skal trives”

Læreren skal presse hele sit ideal om ”selvstændigt tænkende, oplyst, ansvarligt, kundskaber, færdigheder” ned i ”dygtig, trives” og det volder læreren voldsomme problemer.

Skolereformen sætter et mål for barnets skolegang fra første dag i børnehaveklassen til dagen, hvor sidste 9.klassesprøve gennemføres. Du er her, fordi du skal blive dygtig. Du er her fordi din faglighed skal være så stor som den kan blive. Du bliver vurderet som menneske, på grund af dine akademiske præstationer.

Skolereformens første sætning "blive så dygtig som du kan" viser med al tydelighed hvor udansk reformen er. Vi, folket, burde have haft mulighed for at tage stilling og hvert fald give vores besyv med, før denne drastiske ændring af hele det danske fundament, folkeskolen, blev indført, uden mulighed for demokratisk indblanding.