Det skrevne ord tæller

Den nye formålsparagraf har allerede givet anledning til megen debat og fortolkning. I Folkeskolens leder i nummer 7 står der, at »Jens og Johanne skal gøres fortrolige med deres kulturelle rødder. Det samme skal Ömer og Serdil. Og det er vigtigt, at alle får forståelse for hinanden - og hinandens kulturer«. Se, det er en fortolkning af formålsparagraffen, som ikke er helt korrekt. For vi skal jo ikke fortolke os væk fra grundlaget.

Det giver ingen mening. Der står, at eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur og historie, og derudover skal skolen give eleverne forståelse for andre lande og kulturer. Dette er hensigten med formålsparagraffen.

Derfor skal både Jens, Johanne, Ömer og Serdil gøres fortrolige med den danske kulturarv og samtidig have forståelse for den kultur, som Ömers og Serdils forældre har taget med til landet. Med det siges også, at der hviler en forpligtigelse på skolen og dermed på lærerne. Jeres fornemmeste opgave er netop at gøre Ömer og Serdil fortrolige med dansk kultur.

Folkeskolen skal ikke gøre elever med anden etnisk baggrund fortrolige med deres forældres kultur. Folkeskolen kan og skal vende integrationen. Det seneste forlig trækker i en retning, og det er i retning af en skole, som formår at opstille et klart værdigrundlag. Med en opprioritering af kristendom til et eksamensfag og en opprioritering af historie, hvor der klart står i bemærkningerne, at formålet er at gøre eleverne fortrolige med den danske kulturarv, er hensigten ganske klar, i og med at det skrevne ord siger det hele. For at runde af så bor Ömer og Serdil i Danmark, og derfor skal deres kultur være den danske. Det er skolens integrationsopgave og i øvrigt i tråd med det, der står i formålsparagraffen.