Det pædagogiske IT-kørekort

For at undgå misforståelser vil jeg gerne kommentere Lisbeth Olsens læserbrev i Folkeskolen nummer 9 vedrørende 'IT-kørekortet'.

Lærerne i Hjørring Kommune deltog i et pilotprojekt, hvor Skole-IT-materialet (informationsteknologi) blev afprøvet med henblik på at finde fejl og mangler med hensyn til både materiale og kursuskoncept. Lærerne var informeret om dette, og mange af lærerne har hjulpet os med at forbedre materialet ved at kommentere på de uhensigtsmæssigheder, de har fundet.

For at få 'Det pædagogiske IT-kørekort' skal man sammen med sit team aflevere i alt otte modulopgaver. Opgaverne tager udgangspunkt i lærernes egen undervisningspraksis, besvarelserne kan således være undervisningsforløb, der er umiddelbart gennemførlige med egne klasser eller hold.

Efter en fælles opstartsdag med kursusvejlederen har man gennem hele kursusforløbet kontakt med sin vejleder i den særlige Skole-IT-konference, der bliver oprettet til hvert kursushold. Men da arbejdet med Skole-IT er beregnet på gennemførelse på egen skole i lærerteam på tre-fire personer, vil det være naturligt at hente råd og vejledning, hvor det er nemmest og hurtigst.

Kurset sigter på at give lærerne den nødvendige pædagogiske og håndværksmæssige kunnen, som er en forudsætning for at kunne opfylde kravet om IT-integration. Derfor må nogle lærere bruge mere tid end andre, alt afhængig af forudsætninger.

Uheldigvis er kurset nogle steder blevet opslået som et 30-timers kursus. Dette er et eksempel på en sammenblanding af tænkningen i den traditionelle kursusform, hvor lærer og elev er til stede samtidig, og de nye læringsmodeller, der ligger i Skole-IT-kursuskonceptet. Kursusvejlederen bliver nemlig honoreret med 30 undervisningstimer med fuld DLH-forberedelsestid (Danmarks Lærerhøjskole), men det har intet at gøre med den tid, kursisten skal bruge, hvilket som tidligere nævnt er meget afhængig af forudgående kendskab til området.

Hjørdis Beier

faglig projektleder