Det laminerede klasserum

Det laminerede klasserum 🙂

Der er en løve i stort format med ordene: Confidence, Character, Connection og Competent brølende ud af det stor åbne gab. Ordene på dansk kunne have været Selvværd, Selvtillid, Samarbejde og Kompetence. Løven hænger på trappeopgangen på en skole i udkanten af Auckland. En skole med 50% maorier, 30 % indvandrere fra Stillehavsøerne og 20 % etniske New Zealændere og andre.

På andre (og mindre) laminerede opslag kan man læse gode læresætninger som: ”Når livet sætter dig i en vanskelig situation, så sig ikke: Hvorfor mig? Men sig i stedet: Prøv mig!” og ”Ikke alle dage er gode dage, men der er noget godt i alle dage. Og på en anden står der ”Der er ingen elevator til succes, du må tage trappen”.

Sådan bliver man som elev på skolen ustandselig mødt af skolens værdisæt, elevernes forvaltning og fortolkning af dette værdisæt, og det signaleres tydeligt, hvilke værdier skolen ønsker at fremme hos eleverne.

Ikke blot værdigrundlaget er lamineret på store og mindre posters. Også den daglige undervisning er sat op i overskrifter med store bogstaver på væggen.

Der er tre tematiske hovedgrupper, der er genstand for den synlighed på klasserummets vægge. Det er læringsstrategier, det er faglige strategier i de eksplicitte fag, og der er personlige og sociale mål og strategierne for at opfylde disse.

Først er der de generelle læringsstrategier, der et sted kan formuleres med følgende syv ord: tænk, undr, spørg, reflekter, engager dig, vær målrettet, selvværd. Disse ord hænger synligt i læsehøjde og med piktogrammer, der giver en visuel og kinæstetisk dimension. Udover overskrifterne er der også strategier og anvisninger på, hvilke trin der er i ”spørge-rækken”. hvis man vil ”spørge”: Man kan gå fra at være udforskende i processen til at være selvstyrende og kompetent. Der er således anvisninger på, hvordan man kan ”gøre det bedre” som elev.

Faglige mål er matematikkens regneregler, divisionsstykkets proces frem mod et facit eller det kan være fire trin i bestræbelserne på, hvorledes man forbedrer sine skriftelige fremstillinger. Her gives der (igen lamineret i stort format) fire trin, under overskriften ”varier den måde, du indleder en sætning på”. Trin 1: ”Jeg, mig, en, det, på”, trin 2: f”ørst, næst, endelig, til sidst, jeg følte”, trin 3: ”derefter, en anden somme tider, ofte, alligevel, eventuelt, inden længe, imens, i tillæg til, snart, lidt senere”, og endelig trin 4: ”selv om, på trods af, i modsætning til, på grund af, efter alt, det ser ud som om, siden, før, som det er sagt, hvorefter”. Således kan man blive langt mere selvhjulpen som elev, når man (i bestræbelserne på at løse en matematikopgave eller skrive en god tekst) kan hente inspiration i de synlige eksempler på væggen.

Et tredje tema er ”adfærdsreguleringer”, hvor man som elev kan blive inspireret til en løsningsstratgi, når og hvis man bliver urolig, får lyst til at ødelægge andres læring eller direkte får lyst til at være destruktiv. Her er eksempelvis en (lamineret, naturligvis) model med fem trin, der angiver, hvordan man som elev kan agere i undervisningen. Følelserne i trin 1 i det blå felt: ”Jeg er inkluderende og respektfuld.” – og handlestrategien her er (også i blåt): ”Jeg gør det godt”. Næste trin i optrapningen: ”Jeg lytter til min lærer, jeg er opmærksom på at lære noget” efterfulgt af et endnu et ”Jeg gør det godt”. Trin 3 siger: Jeg bliver urolig, jeg må tage en beslutning” Her følger det gode råd: ”Jeg kan gå ud for at få et glas vand, jeg kan spørge om hjælp”. Trin 4: Jeg forstyrrer, min mave føles underlig, jeg knytter mine hænder” og hertil kan man handle med enten ”jeg spørger om hjælp” eller ”jeg kan gå en lille tur”. Det sidste trin er ”Jeg gør andre ondt, jeg tager forkerte beslutninger og mit glas er tomt”. Handlestrategien hertil er: ”Jeg må spørge om hjælp”.

Således er der altid synlige strategier for alt på væggene, der kan giver faglig, social og værdibaserede strategier til eleverne.

Synligheden er det centrale. I ethvert dansk klasselokale ligger forventningerne til elevernes handlinger og adfærd mere eller mindre usagte. Fremfor at lade det være utydeligt og genstand for enhver elevs fortolkning af den aktuelle kontekst, kan man således vælge at gøre det særdeles eksplicit og tydeligt med ord og piktogrammer og symboler, så enhver elev har mulighed for at vide, hvad der forventes.

Det er en styrke især for de elever, der ikke altid evner at afkode normerne i klasserummet. Det er også en styrke i læreres bestræbelser på at gøre eleverne selvhjulpne i forhold til at løse faglige opgaver, lære sociale strategier og i kvalificeringen af deres læringsstrategier.

P.S. Også læreren kan have brug for at blive mindet om sætninger som: ”Those kids who need the most love are the ones who ask for it in the most unloving ways.” eller ”101 måder at hvormed man kan værdsætte et barn”.

P.S. Laminering er ikke svaret på alle skolens problemer.-), men når man synliggør mål, proces og værdier, så har eleverne bedre mulighed for at kende spillereglerne også for faget.

Bodil Chr

Møllegårdsvej 1 Horne