Det kan nås endnu

Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne indgik som bekendt 24. januar forlig om folkeskoleloven.

Høringsfasen til disse omfattende ændringer af folkeskoleloven løb beskæmmende nok kun til den 10. februar. Siden forligsindgåelsen og på trods af mediernes fokusering på et andet alvorligt emne i de seneste uger har der været rigtig mange indlæg i landets aviser fra lærere, politikere, forskere og andre i samfundet med reaktioner, der afslører stor modstand og bekymring for perspektiverne.

Undervisningsministeren har travlt med at bagatellisere indlæggene. Lige lidt hjælper det. For hvert indlæg bliver det bare værre. Søndag den 12. februar udtaler Bertel Haarder til Berlingske Tidende, at han »vil bruge de nye test til at rose sig til en bedre folkeskole ved at fremhæve den lærer, skole eller kommune, der formår at gøre en positiv forskel«. Så er det, at man kan undre sig over, hvordan det skal foregå, når nu ministeren i øvrigt pointerer, at resultaterne ikke skal offentliggøres. Først var test til lærerens eget brug i undervisningen, nu skal de bruges i forbindelse med kommunalbestyrelsens kvalitetsrapport og ifølge ministeren nu også være grundlag for kappestrid mellem lærerne og skolerne. Hvad er meningen? Tror ministeren, danske lærere er så inkompetente, at det vil virke på elever, der har indlærings- eller sociale problemer? Det er en hån mod det arbejde, der foregår i skolen.

Alle er enige om, at vi af al magt skal arbejde for, at alle børn skal sikres et godt udbytte af deres skolegang. Det er blot langt mere komplekst end den simplificering af problemstillingen, forliget er udtryk for. Der er i øjeblikket fokus på udsatte børn, der ikke sikres nødvendig hjælp. Socialrådgivere flygter i afmagt fra deres stillinger på grund af manglende muligheder for at yde et professionelt og nødvendigt arbejde. Mange lærere føler afmagt i kølvandet på et forhastet forlig uden folkelig debat om så vitalt et emne som folkeskolens indhold. Det sætter lærernes faglighed og entusiasme og arbejdsglæde på prøve. Når der lukkes af for signalerne fra de professionelle, går man glip af vigtig information.

Lærerne har vigtig information til politikerne. Protesterne ruller hen over landet.

Alarmklokkerne ringer. Nogen blandt forligspartierne må vågne op.

Det er tid til eftertanke og ingen skam at blive klogere. Det kan nås endnu.

»Bertel Haarder udtaler til Berlingske Tidende, at han 'vil bruge de nye test til at rose sig til en bedre folkeskole ved at fremhæve den lærer, skole eller kommune, der formår at gøre en positiv forskel'«