Det er skræmmende

Som underviser i tysk skal der ikke meget til at forestille sig, hvilken indflydelse det har på sprogtilegnelsen med et elevtal i en klasse, hvor det kan konstateres, at hele 3400 elever går i klasser med 31 eller flere elever.

Selv om det vil være for firkantet at læse, hvor lang tid der er til rådighed for den enkelte elev i en tysktime, er det alligevel en kendsgerning, at der i klasser med 31 elever er direkte samtalemulighed for den enkelte elev på 1 1/2 minut pr. 45 minutters lektion. Man skal ikke være sprogforsker for at vide, at træning, træning og atter træning er nødvendig, når man skal tilegne sig et fremmedsprog.

Tyskundervisningen fik ved den seneste folkeskolereform et samlet vejledende timetal på 12 lektioner fordelt med 1 time i 5. klasse, 2 timer i 6. klasse og tre timer i 7. 8. og 9. klasse. Tidligere var det vejledende timetal 11 lektioner. Det gik i fordelingen af de vejledende timer bl.a. ud over timetallet i 9. klasse, hvor faget afsluttes med 3 mod tidligere 4 lektioner.

Forestiller man sig, at der er kommuner, der tager ordet vejledende alvorligt, kan der være nogle, der af besparelsesgrunde sætter timetallet endnu lavere. Ønsker man en styrkelse af elevernes færdigheder i tysk, må der ændres på forholdene, så timetallet ikke er vejledende, men bindende.

Også det ugentlige timetal spiller en væsentlig rolle, når man sidder med klasser med mange elever.

Det vil være en umulighed at styrke tysk, såfremt der skal arbejdes med urimelige klassestørrelser. På landsplan ligger de mundtlige tyskkarakterer helt i bund ved FP9-prøven i forhold til alle andre fag. Niveauet for tysk skal generelt hæves, så eleverne får en reel kommunikativ kompetence. Tysk og engelsk er så vigtige sprog i Danmark, at eleverne nødvendigvis skal være dygtige til dem begge. (De mundtlige engelskkarakterer ved FP9-prøven ligger helt i top og har kontinuerligt været stigende gennem de seneste 8 år; de mundtlige tyskkarakterer har derimod gennem alle årene ligget helt i bund).

Heldigvis er undervisningen i fremmedsprog præget af undervisnings- og elevdifferentiering, hvor eleverne deltager aktivt i undervisningen. Den tid er heldigvis længst forbi, hvor eleverne betragtes som kar, der blot kan fyldes på. I dag automatiseres viden gennem gruppearbejde og øvelser, hvor eleverne kommer ud på gulvet, som det bl.a. sker gennem begrebet cooperative learning og de dertil knyttede strukturer.

Læringsmiljøet styrkes ikke kun gennem en metode, men gennem mange metoder, der giver den daglige undervisning variation. Med mange elever i klassen bliver det dog vanskeligt bogstavelig talt at få plads til en undervisning, hvor man skal op af stolen og ud på gulvet. Tid til enelæsning og lytning gør det ikke alene. Lærerne kan i videste forstand alt for ofte foretrække frontalundervisning, da det er den eneste mulighed for at skabe ro i klassen med så mange elever.

Det forventes af os som sproglærere, at vi møder den enkelte elev, hvor han/hun er fagligt. Det kræver tid til indføling og kontakt. Hvordan det er muligt i eksempelvis Fredericia kommune, hvor 58 % af eleverne går i klasser med 25 elever eller der over, er mig en gåde.

Ifølge folkeskolelovens § 17 må elevtallet i klasserne normalt ikke overstige 28 ved skoleårets begyndelse. At der er kommuner, der dispenserer for dette, kan kun føre til ét resultat: nemlig dårligere undervisning med mindre elevkontakt, og det i en tid, hvor vi skulle arbejde henimod verdens bedste folkeskole.

Det er da skræmmende!