Det er OK ikke at stemme

Jeg havde lettere naivt troet, at jeg kunne levere min protest mod overenskomsten stille og roligt, men fra Folkeskolens side af, bliver man mødt af et begreb som sofavælger, hvis man agter ikke afgive en stemme i et umuligt valg. Ydermere har man i lederen til det seneste blad dristet sig til at kalde lærere som jeg “demokratiløse” (egen udlægning), hvis vi ikke stemmer, da det, foruden at være en borgerpligt, også er vores opgave at undervise eleverne i betydningen af at stemme.

Som historielærer har jeg altid påpeget vigtigheden i retten til at stemme, når der er blevet gennemgået grundlove, revolutioner, kampe på Fælleden og forskellen på diktaturer og demokratier, men heri påpeger jeg altid en væsentlig faktor; man skal respektere denne svært tilkæmpede rettighed ved at møde op ved stemmeurnen, hvorefter det er helt tilladeligt blot at stemme blankt, hvis man ikke bryder sig om det valg, som man står overfor.

Det gør jeg ikke i denne omgang. Jeg har hældt mest til et nej, men grundet tidshorisonten kan jeg ikke længere bruge mit nej til noget. Den mulighed har det langstrakte forhandlingsforløb taget fra mig.

Et ja kan jeg heller ikke give til tre år yderligere elendighed under lov 409. Det kan jeg ikke, når jeg i den tid skal se flere kolleger gå ned med stress (måske bliver det mig?), føle mig bagud med min planlægning og forberedelse, se bunken af afleverede opgaver vokse (selvom jeg giver færre opgaver), opleve eleverne finde skoledagen for lang og kedelig, samt se skoleledelser kæmpe med ressourcerne for at levere kvantitet over kvalitet i folkeskolen anno 2018.

Jeg var klar til at konflikte; vi havde i hjemmet sparet op og udskudt en masse ting, men jeg nægter simpelthen at bruge mine ressourcer i en udsigtsløs konflikt så tæt på sommerferien, hvor vi risikerer at få folkestemningen i mod os. Ydermere har jeg egne private overvejelser såsom en udskudt barsel grundet min 9.-klasse, som trumfer min idealisme og kamplyst.

Jeg håber, at Folkeskolen.dk og hovedorganisationen i DLF respekterer min ret til ikke at stemme, nu hvor jeg ikke kan stemme blankt. Gør man ikke det, så risikerer I, at jeg og andre stemmer nej i ren og skær trods. Det er en flot lønstigning, som venter, men I kan ikke købe mit ja med den.