Der skal kæmpes for 93-gruppen

Til Anders Bondo: I mit tidligere indlæg »Skandaløs retorik« i Folkeskolen nummer 28/2007 om 93-gruppen kritiserede jeg dig for ikke at svare på de stillede spørgsmål. Det har du stadig ikke gjort, så jeg prøver igen.

Ville I selv acceptere en pension på halvdelen eller derunder? Har DLF opgivet at kæmpe på vores vegne?

I dit såkaldte svar kan du godt forstå min tale om udenomssnak og medgiver, at du faldt for fristelsen til at fortælle om det, I havde opnået, i stedet for det, der skal gøres.

Det er jo noget uforståeligt, når pointen jo netop er, at det, der er opnået, stadig er himmelråbende utilstrækkeligt.

Alligevel fortsætter du så med yderligere retorik og udenomssnak ved at tilføje, at du ikke vil stikke os blår i øjnene og foregøgle, at vi kan opnå forbedringer ved kommende overenskomstforhandlinger.

Skal det forstås sådan, at ...

... det slet ikke er med som et krav ved forhandlingerne?

... du/I ikke mere vil kæmpe synligt og helhjertet?

... du/I helt har givet op på vores vegne?

Hvorfor svarer du ikke?

Det giver en ubehagelig mistanke om, at du/I er villige til at lade os i stikken uden åbent at erkende, at I og foreningen svigter os. Du skal hverken stikke blår i øjnene eller foregøgle, men da heller ikke acceptere tingenes tilstand. Vi har krav på, at der vedholdende, synligt og solidarisk kæmpes for vores sag.

Hvis I vil det, så gør det. Fortæl os hvordan og hvornår og vis, at I ikke giver op, før vi alle er stillet lige. Hvis I derimod har givet op på vores vegne, så erkend enten jeres samvittighedsløse mangel på solidaritet og vilje eller fortæl os, at I er villige til solidarisk at dele pensionsopsparingerne ligeligt med den udsatte gruppe.

Vil du/I det, Anders Bondo?

Svar

Jeg synes faktisk, at jeg svarede meget klart, når jeg i Folkeskolen nummer 28 skrev: »Jeg burde selvfølgelig også klart have givet udtryk for, at det vil være at stikke '93-gruppen blår i øjnene, hvis vi foregøgler gruppen, at vi kan lave forbedringer ved kommende overenskomstforhandlinger«. Vi kan ikke komme længere i forhold til problemstillingen omkring 93-gruppen, end vi kom ved Overenskomst 05. Hvis jeg påstår noget andet, så foregøgler jeg altså, at vi kan skabe et resultat, som ikke er muligt.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF