Der skal en »forandring« og »noget andet« til, men hvad?

»Man skal som leder være klar over, at der skal ske en forandring. Lærerne skal gøre noget andet, end de plejer, og det er svært at ændre sin praksis. Det kræver vedholdende og tæt på ledelse«, udtaler vicedirektør i Danmarks Evalueringsinstitut Katja Munch Thorsen ifølge folkeskolen.dk (16/6).

Udtalelsen er typisk og flugter med politiske udmeldinger vedrørende implementeringen af folkeskolereformen.

Mange krigsherrer gennem historien har, mens nederlagets uafvendelige og barske realitet stod skrevet på væggen, skreget på en »forandring« og krævet af deres generaler, at de gjorde »noget andet«, end de plejede, for at ændre udfaldet af kampene.

Hvori denne forandring skulle bestå, og hvad generalerne skulle gøre i stedet for det, de plejede, forlød der enten intet om, eller også fremrykkede krigsherrens dilettantiske indblanding blot nederlaget.

Når professionaliteten går ud, går dumheden ind.

Således også i folkeskolen. Med Lov 409 er skolen blevet en slagmark mellem det umulige og mulige, og politikerne tror, at de kan gøre det umulige muligt gennem »forandring« og »noget andet« uden at have nogen som helst idé om, hvad der konkret ligger bag disse besværgelser. Dét overlader de trygt til skolelederne med deres nyerhvervede, højt besungne »fulde ledelsesret«.

Devisen er, at når der kun er én til at køre med klatten, falder lærerne nok til patten og ændrer praksis – selv om det er »svært«.

En sådan skoleudvikling er som at sende lærerne ind i et stort, bælgmørkt rum for at finde en skattekiste af løsninger, der måske, måske ikke findes derinde. Det har politikerne nemlig ikke på forhånd sikret sig, at den gør, men de håber og tror, at kisten findes, for ellers ramler folkeskolen.

En sådan ageren er ikke udtryk for »det Danmark, du kender«, som statsministeren ellers fører sig frem med i valgkampen.

Den er heller ikke udtryk for et af de »eksperimenter«, hun beskylder sin modpart for at ville kaste landet ud i, for i et forsøg tilstræber man at have styr på såvel forsøgsopstillingen som forsøget gang, før man sætter det i gang.

Den er udtryk for en utilstedelig og uansvarlig planløshed og tilfældighed i omgangen med den vigtigste kultur- og samfundsbærende institution i Danmark.