Der kom endnu et brev

Jeg er igennem årene - af ældre kolleger - ofte blevet stillet over for spørgsmålet: Hvad nytte har vi af vort medlemskab af DLF, når vi går på pension.

Spørgsmålet har hidtidig været let at svare på, nemlig:

For et beskedent kontingent kan du

1. få medlemsbladet Folkeskolen,

2. være med i fællesskabet,

3. få varetaget dine generelle pensionsforhandlinger,

4. komme på pensionistkursus,

5. leje foreningens sommerhuse.

Jeg er i år løbet ind i flere afslag vedrørende punkt tre og fire. Jeg har derudover bemærket mig, at den procentvise kontingentstigning i disse år er betydelig større for pensionisterne end for de aktive.

Og som det sidste: Man har i hovedstyrelsen besluttet, at pensionister skal bidrage med konfliktkontingent. En forpligtelse, man ifølge vedtægterne ikke kan frigøre sig fra før efter konfliktens ophør, og når det skyldige beløb er betalt. Jeg kan altså i min pensionisttilværelse forvente at få en henvendelse fra foreningen, hvor man bliver afkrævet ikke små beløb for at deltage i en konflikt, hvis resultat sikkert ikke kommer til at øve stor indflydelse på ens forhold.

Dette brev var derfor i første omgang tænkt som en udmeldelse af foreningen.

Men da jeg i mange år har følt mig stærkt knyttet til foreningen, og da jeg stadig er yderst tilfreds med det arbejde, der ydes i min lokale kreds, vil jeg foreløbig udskyde denne alvorlige beslutning. Men jeg er virkelig foruroliget.

De mange tvivlere om nytten af et pensionistmedlemskab, vil de forblive i foreningen? Eller vil de smutte ud, før fælden klapper?!

Men hovedstyrelsen er sikkert ikke bekymret. Den ser det tilsyneladende som et stort problem med os mange pensionister.

Bent Lauridsen

pensioneret overlærer, Humble

tidligere medlem af hovedstyrelsen 1984-88