Der ér tænkt

Ordførende kredsbestyrelsesmedlem i Odsherred Lærerkreds Arne Mikkelsen er fornærmet. Fordi han ikke har brugbare argumenter til at tilbagevise min kritik af 'Vig-sagen' om undertrykkelse af åndsfrihed og demokrati. (Folkeskolen nummer otte).

Godt nok forsøger han at forsvare sig med manglende kommunikation kredsbestyrelsesmedlemmerne imellem. Som om denne gruppe i antal skulle være lige så uoverskuelig som Dumaen i Moskva. At det må være mere end svært selv at tro på en sådan konstrueret afværgesnak, er forståeligt. Derfor vælger Mikkelsen at lancere et til lejligheden brugbart dogme: Ikke at svare på 'nonsens'. Bekvemt! Ikke sandt? Men hvor er det trist! Hele sagen og den larmende tavshed! En ung kollega formulerer med eminent pædagogisk tæft og saglig træfsikkerhed folkeskolens fortvivlede situation i en artikel i et dagblad og et indlæg i Folkeskolen. Hvad gør det officielle DLF? Tier sagen ihjel! Forudsigeligt! For man ønsker ingen reel debat.

Det er, som om der består et online-system i DLF, når det gælder pædagogik.

Som om en del af opgaven består i at opfange og eliminere negativ kritik fra den pædagogiske almue.

Som om alle vore 'Vandkunster' er pædagogiske hvidvaskningscentraler.

Som om de er bemandet med mentale robotter.

For det er svært at skelne nuancer i udmeldingerne, om der lyttes i øst eller vest, når der tales pædagogik.

Derfor er 'Vig-sagen' desværre ikke speciel i sig selv, men et symptom på en tilstand i DLF: Tidsåndens pædagogiske sandheder står ikke til kritik og debat!

Der ér tænkt af den pædagogiske elite!

Og det vil jeg ikke finde mig i - nu og fremdeles!

Derfor fortsætter jeg med at tæppebombe, så længe energi haves!

Når Arne Mikkelsen trækker stikket ud, er det betydningsløst! Han er - med samt organisationen - en fagpolitisk anakronisme, der lever på lånt tid!

Niels Christian Christensen

Bagterpskolen, Hjørring

Redaktionen betragter hermed debatten om denne sag for afsluttet.