Der er brug for skråskrift

Det er svært at overbevise folk om, at de 20 procent, som kan have svært ved at få en uddannelse, kan have brug for den gamle skråskrift. De 80 procent har sjældent haft svært ved at kende forskel på u og n, og de har derfor ofte vanskeligt ved at sætte sig ind i de læsesvages problemer. Og sagen om den kasserede skrift drejer sig også om de store elevers evne til at læse lange ord. Om det første: Prøv at skrive dette lille hebræiske ord af med egen skrift.

Hjælp til at overskue lange ord fås ved, at man fra 1. klasse har lært at se de enkelte stavelser. Vænnes man til at skrive hver stavelse for sig med den sammenhængende skrift, bliver selv lange ord overskuelige.

Et eksempel: Et højt begavet barn havde besvær med hurtigt at overskue lange ord, fordi de var et kaos af tegn. Som voksen forklarede han mig, hvor stor en oplevelse det var for ham at opdage stavelsen - den lydmæssige helhed inden i et langt ord. Og så gav han mig et eksempel på, hvordan man kan kludre, hvis man ikke har lært at dele lange ord i stavelser. Han havde med forbavselse læst, at radioapparaterne ikke måtte lukkes i frokostpausen. Men egentlig stod der: Radiatorerne må ikke holdes lukkede i frostperioden.

De 20 procent, som vi har svigtet i så mange år, bør hurtigst muligt hjælpes. Dels for disse menneskers skyld, dels for at sende dem videre i uddannelse i stedet for at sende dem til specialhjælp, der koster millioner.

Det støtter cheføkonom Allan Lyngsø Madsen i Politiken 5. oktober: »Det afgørende er en opgradering af kvaliteten især i grundskolen. Kun derved kan Danmark høste de enorme potentialer, uddannelserne gemmer på«.

Netdebatindlæg: Læseundervisning og brug af skråskrift