Der er matematikbøger. Der er undervisningsplatforme. Der er digitale hjemmelavet undervisningsmaterialer. Der er analoge hjemmelavet undervisningsmaterialer. Der er gratis hjemmesider. Der er træningsplatforme. Der er værktøjsprogrammer. Der er kortspil. Der er kopier.
Valget af undervisningsmaterialer
Listen er lang. Nogen af undervisningsmaterialerne vælger læreren selv og andre bestemmes af andre. Nogle valg er en del af større demokratisk proces. Og andre er bare det andre har valgt i fordums tid. Nogle er bare vaner. Og andre er bare det billigste.
Underligt nok accepterer man at elever, lærere, klasser og skoler er forskellige, men man accepterer ikke, at de så har brug for forskellige undervisningsmaterialer.
Læreruddannelsen
Læreruddannelsen er ikke den mest populære blandt de unge og det er der flere forskellige årsager til. Men hvis nu man fik følelsen af, at lærere er nogen man lytter til. De har indflydelse på egne muligheder for at skabe fantastisk undervisning. De kan selv vælge de undervisningsmaterialer, der giver mening for deres elever. De bliver hørt og respekteret. De kan trække lærerkortet.
Professionskortet
Mange kan trække kortet. Deres profession giver dem absolut legitimitet til at trække det faglige kort. Når de siger noget, har det stor vægt. Det er både sandt og rigtigt. Jeg oplever ikke, at man kan trække lærerkortet. Man kan lukke sig inde på skolen, og føle at man har kortet. Men når man interagerer med omverden, eksisterer kortet ikke. Man bliver slået i gulvet lige på stedet og fortryder, at man sagde, at man var lærer.
Økonomien
Kommunens økonomi vægter langt højere end den professionelle lærers vurdering. Det økonomiske råderum bliver mindre. Skolen bliver fattigere. Mulighederne bliver færre. De pædagogiske ambitionerne bliver mindre, samtidig med at de økonomiske ambitioner og spareøvelser bliver større. Det gør intet godt for de unges lyst til at starte på læreruddannelsen. Det bliver kedeligere for børnene at gå i skole. Det er virkelig dyrt at spare på børnenes uddannelse og skole på den lange bane.
Man får oplevelsen af, at man som matematiklærer, mister det faglige fodfæste i en storindkøbsaftale. Selvfølgelig skal lærerne opføre sig økonomisk ansvarligt. Men ansvarlighed er ikke det samme som at pakke sin faglighed væk. Man skal tage stilling til sin undervisning og elevernes læring hver dag, hver time
Den professionelle lærer eller økonomen?
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.