Den nye åbenhed

'Det handler ikke om at hænge nogen ud. Den nye åbenhed skal derimod kunne bruges af både lærere, forældre og elever. De skal kunne banke i bordet og sige: Her skal der ekstra lærerkræfter til, her skal strammes op. Lærere, skoleledere og skolebestyrelser skal kunne anvende det nye værktøj over for kommunalbestyrelsen og pege på problemerne'.

Sådan sagde undervisningsminister Ulla Tørnæs i sidste uge til Folkeskolen,og på internettet kan man nu læse skolernes karaktergennemsnit fra sidste år. Foreløbig har åbenheden netop virket som gabestok. Skoler i socialt belastede områder er blevet hængt ud uanset Ulla Tørnæs' intentioner om det modsatte. Det var helt forudsigeligt. Men i stedet for at gå politisk i baglås i modstanden mod 'den nye åbenhed' bør man tage ministeren på ordet og forlange konkret opfølgning.

'Valget var et opgør med den gammeldags opdeling af politik i højre og venstre', sagde Anders Fogh Rasmussen i sin første folketingstale som statsminister. 'Det var et opgør med klassekampen', forklarede han. Men sidste uges OECD-rapport viser, at skolens Danmark stadig er et klassesamfund. Der er skævheder nok at tage fat på. Ja, faktisk er der kun to lande, der er dårligere end Danmark til at kompensere for visse elevers social-økonomiske baggrund. Det er Tyskland og Mexico, viser OECD-tallene.

Undersøgelsen viser også, at Danmark ligger og bobler lige over og under gennemsnittet, når det drejer sig om matematik og læsning. Og vi er helt i bund med naturfag. Danske elever er kun i top, når det gælder personlige og sociale kompetencer. De er glade for at gå i skole, de er nysgerrige og vil gerne lære. Det viser, at de pædagogiske muligheder er der. Danske børn og unge har stor faglig selvtillid, men deres præstationer følger ikke med! Lysten driver værket, indtil det bliver for svært - eller kedeligt, fortæller rapporten.

Hvis regeringen mener noget med at afblæse klassekampen, må den være med til at rette op på skævhederne. Det handler om både social- og skolepolitik. Og det må betyde, at kommuner med mange socialt belastede områder må kunne forvente flere penge fra staten. Ulla Tørnæs må sætte sig i spidsen for et arbejde, der kan sikre, at kommunernes resursetildeling til hver enkelt skole kan ske efter kriterier, der tager højde for sociale skævheder og belastninger i boligmiljøer. Frontlinjeskolerne må have flere resurser til lærernes efteruddannelse og ekstra støtte til sammentænkning af social- og skolepolitik. Og samtidig må seminarierne kunne forvente hjælp til at styrke en målrettet sammentænkning af faglighed, didaktik og undervisningsdifferentiering. Det kan ske ved at gøre læreruddannelsen længere.

Hvis dét bliver konsekvensen af den nye åbenhed, bør partierne bag folkeskoleloven og DLF byde sig til som aktive samarbejdsparter om projektet.

-th

Læs også side 4

Tag ministeren på ordet og forlang konkret opfølgning