Den kroniske skyld.

Er jeg den eneste, der er i konstant indre konflikt over min skyldfølelse? Hvordan håndterer I den?

Enten føler jeg skyld over for mine elever for ikke at være ordentligt forberedt til undervisningen, ellers føler jeg skyld over for mine kolleger over, at jeg lægger for mange interessetimer hjemme og derved skjuler et problem omkring den nuværende lov 409.

Igen i denne uge må jeg konstantere, at jeg lægger interessetimer hjemme for at få enderne til at nå sammen.

Jeg havde ellers forsvoret, at det ville jeg ikke igen efter vi blev lockoutet. Det var dog en strategi, der virkede rigtig dårligt for mig. Faktisk så dårligt, at jeg gik ned med stress tilbage i 2014. Jeg kunne ikke leve med mig selv og det faglige niveau som rammen tillod mig. Jeg blev simpelthen stresset over, at jeg leverede en vare, jeg reelt ikke kunne stå inde for. Jeg er i konstant konflikt imellem, at jeg føler mig illoyal over for mine kolleger, fordi jeg er med til at gøre et problem usynligt eller jeg har dårlig samvittighed over for mine elever, hvis jeg ikke er ordentligt forberedt til undervisningen.

Før reformen lagde jeg også rigtig mange interessetimer hjemme. Dengang var det dog lettere, da jeg ikke var matrikelbundet 36 timer om ugen (vi kan selv jonglere med 5 timer om ugen hos os). Så kan jeg vel også lægge interessetimer nu efter reformen?

Jeg forstår til fulde det logiske argument for, hvorfor det er en rigtig dårlig idé, at jeg gør som jeg gør. Udfordringen er dog, at jeg ikke kan andet end at føle mig forpligtiget over for mine elever og det indebærer, at jeg bruger ekstra tid hjemme på mit arbejde.

Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at det kan handle om, at jeg faktisk er enormt dårlig til at strukturere mit arbejde og jeg med andre og lettere arbejdsgange ville kunne undervise nuanceret, eksemplarisk og perspektiverende for lige netop mine elever. Jeg har bare ikke fundet de vise sten endnu. Heller ikke med diverse læringsplatforme.

Jeg ville ønske, at jeg kunne se en nem løsning til, hvordan jeg kan være loyal over for både elever og kolleger. Er det kun mig, der står med denne kroniske skyld? Hvis ikke....Hvordan gør I?