Den kriseramte folkeskole

At folkeskolen er i krise, må efterhånden være enhver bekendt efter offentliggørelsen af den store Pisa-undersøgelse. Igen er Danmark placeret et godt stykke nede ad rangstigen hvad angår de faglige kvalifikationer. Til gengæld hører vi til i den absolutte top, når det handler om trivslen i skolen. Det gør ikke noget, at vi har en af de dyreste folkeskoler på verdensplan. Desværre er det ikke af trivsel alene, at man bliver klog der skal også kundskaber til. Hvordan undervisningen optimeres, er nogle kloge hoveder rundt om i landet netop i færd med at finde ud af.

Med udgivelsen af hæfterne Fælles Mål samt indførelsen af den nye naturfagsprøve, som ingen endnu rigtig ved hvordan kommer til at fungere, har Undervisningsministeriet for et godt stykke tid siden allerede taget de første skridt i den retning. Senest har man i en pressemeddelelse fra ministeriet kunnet læse, at regeringen, som modtræk til den dårlige Pisa-undersøgelse, blandt andet foreslår flere obligatoriske test i både naturfagene, matematik, engelsk og læsning. Jeg tror ikke, Danmark kommer meget højere op ad Pisa-stigen med det alene. Rundt om på landets skoler findes lærere, der ikke aner, hvordan de skal gribe det hele an, både fordi kravene er mange og høje, og fordi de uddannelsesmæssige resurser efterhånden er så begrænsede, som tilfældet er rundt om på mange skoler. Lærernes efteruddannelsesmuligheder er de senere år blevet reduceret særdeles kraftigt, da skolernes økonomi er blevet skåret helt ind til benet. De rigtig gode og længerevarende kurser har skolerne ikke råd til at sende folk på mere. I øjeblikket videreuddannes ledelserne mange steder for dermed at blive bedre virksomhedsledere og kunne stå i spidsen for dynamiske og udviklingsorienterede skoler med engagerede personaler. Det samme bør vel også gælde os lærere det er trods alt os, der skal føre tingene ud i livet.

Forkortet af redaktionen