Den danske model på det offentlige arbejdsmarked er en illusion

Modellen gør alene økonomisk ondt på arbejdstagerne.

På det private arbejdsmarked lider begge parter under en konflikt.

Danmarkshistoriens største lockout. Fyldt af ubehagelige elementer af fordomme, kynisme og mistillid. Problemet? KL mener grundlæggende, »at det er forkert og umoderne at drive arbejdsplads med kassetænkning som hovedsynspunkt«. Zieglercitat slut (kassetænkning er nu slet ikke uvant for hverken stat, region eller kommuner i mange andre sammenhænge - men lad nu det ligge).

Uenigheden angår forberedelse. Skal der være en aftalt pulje, eller skal det aftales på åstedet?

Forberedelse hører til blandt de lidt usynlige, men helt nødvendige opgaver i folkeskolen. Det sker sandelig også mange andre steder i samfundet. Hvem vil gerne have en advokat til at klare ærterne, hvis advokaten ikke forbereder sig? Så kan advokaten da fint spille golf torsdag og forberede sig lørdag aften.

Men tilbage til KL's forslag. Lad os antage, at det bliver udgangen på konflikten. De enkelte skoler får udmeldt budget fra den stedlige kommune, og forberedelsen aftales. En fattig og rig kommune melder ganske forskelligt mål og midler ud. Den fattige må nøjes med lovgivningens mindste undervisningstimetal og må endda skære i forberedelsestiden, medens den rigeste kommune satser voldsomt på at udvikle børns muligheder. Vist har vi kommunalt selvstyre, men netop børns lige ret til god undervisning er altid vægtet højt.

Det skulle heller ikke undre, om de bedste lærere søger til de kommuner, som prioriterer kvalitet. Vil KL medvirke til at skævvride undervisningens kvalitet i medlemskredsen af kommuner?

En god aftale skal have medejerskab af begge parter, for at den kan give mening og værdi i det daglige, og den bedste undervisning skabes kun gennem åbenhed, frihed og tillid til fællesskabet og den enkelte.