Demokratiets pris?

Undervisningsministeren har i oktober 2017 udsendt en bekendtgørelse om studie- og ordensregler på de gymnasiale uddannelser, og heri gemmer der sig en hjemmel til, at rektorer kan udelukke studerende fra elevrådsdeltagelse, hvis det forventes at svække deres faglige standpunkt.

Og hvad kan så være begundelsen for dette?

Måske en oprigtig trang til at beskytte de svage ved at sætte faglighed over demokrati. Alle, der har arbejdet med elevråd, ved, at nogle få elever opstiller for at blive fri for en lektion i ny og næ. Men mange af os har måske også oplevet, at de, når de er blevet valgt, ofte har meget at byde på i det demokratiske arbejde.

Måske en trang til at beskytte fællesskabet ved at sætte lighedstegn mellem faglige præstationer og politisk formåen. Få har kendskab til arbejdet på Christiansborg, men efter en tid derinde kan man miste fornemmelsen for det, der foregår uden for murene; livet på Borgen bliver selvreferende. Og det er da ikke umuligt, at ministeren finder evidens for, at det demokratiske arbejde ville blive styrket, om nogle af de valgte kunne udelukkes, hvis deres faglighed var udfordret.

Måske er det bare udtryk for en afslappet holdning til demokrati, når man nu så mange gange har set, at tallet 90 er vigtigere end indholdet.

Men nu skal teksten skrives om, så det bliver tydeligt, hvad hensigten er: »Undervisningsministeriet vil rette bekendtgørelsen til, så det bliver mere tydeligt, hvad hensigten er. Hensigten er ikke at ramme fagligt svage elever, men de elever som misbruger elevrådet for at slippe for undervisning«, siger ministeren til Politiken.

Og????????

Tænk, så sidder vi i folkeskolen og diskuterer, hvordan det kan lykkes os at få de udsatte elever på banen! Og for at blive i sportsmetaforen, så drejer inklusion selvfølgelig om at være med, om det så skal være på sidelinjen!