Dele af arbejdskulturen i skolen HÆNGER FAST I INDUSTRIALDERENS ARBEJDSKULTUR

Efter knap 6 år som uddannet lærer har jeg pga. tidsbegrænsede ansættelser og en ændret skoletruktur i en kommune opnået kendskab til frikvarterskulturen på 5 forskellige skoler i 4 forskellige kommuner.

Sandheden er bare, at på alle de skoler, hvor jeg har prøvet at begynde som lærer, har der ikke været nogen (lærerkollega), der har sagt noget i stil med: "her går vi til time sådan at vi er i klassen, når kl. ringer ind efter hvert frikvarter, så timen kan begynde til tiden". De fleste lærere har "heldigvis" forladt industrialderens arbejdskultur. problemet er bare, at organiseringen af lærernes arbejde stadig ikke er helt tilpasset nutidens samfund. Lærerne skal derfor helst kunne være to steder på samme tid, dvs. et sted i et sekund, hvor der løses konflikter mellem eleverne og i næste sekund et andet sted, hvor der skal undervises præcist, når klokken har ringet til time.

Ud fra Danske Skoleelevers undersøgelse og ud fra mine egne (ovennævnte) erfaringer tør jeg godt generalisere og påstå, at på flertallet af landets skoler er der fortsat den kultur blandt lærerne, at man går til time (fra lærerværelset, fra gårdvagt, fra gangvagt, fra frikvartersmøder, fra samtaler med elever (der f.eks. skal forsøges inkluderet) og fra mange andre ting), når kl. ringer. Sådan er kulturen og det er den kultur jeg (og mange andre lærere, der begynder på en skole) tilpasser mig, når jeg begynder på en ny skole. Det er menneskeligt og naturligt, at tilpasse sig, og indordne sig forholdene, når man begynder et nyt sted. Det burde de elever fra Danske Skoleelever, der går i 9. klasse også snart lære, hvis de ikke har lært det, f.eks. i samfundsfag.

Jeg har faktisk forsøgt at skille mig lidt ud ved at gå til time, så jeg var mødt i klassen, når kl. ringede. Det var eleverne jo ikke lige van til, så de blev frustrerede over det og sagde f.eks.: Hvorfor kommer du for tidligt? Og oftest blev spørgsmålet stillet på en noget mere bebrejdende måde!Hvis man så står i klassen, når klokken har ringet, og beder om at få slukket for musik, PCere eller lignende, så kan man godt se i elevernes øjne, at det er de ikke lige van til med de andre lærere.Gad vide om Danske Skoleelever også har undersøgt elevernes generelle holdning til lærere, der er i klassen til tiden, når klokken ringer ind til time!

Men spørgsmålet er også, hvad eleverne lærer eller ikke lærer (går glip af at lære) ved at befinde sig på skoler, hvor (stort set) ingen tager det alvorligt, at klokken er et signal til at timen skal begynde. Skolekulturen er mere sådan (cirka), at klokken fungerer som signal til, at nu skal man hurtigt gøre det færdigt man er igang med og så bevæge sig hen til time.

Og ansvaret for at tage initiativ til en ændring af den kultur ligger allerførst et sted, nemlig på skolelederens skuldre. Initiativet til at forsøge at ændre kulturen er med mellemrum taget på én af de skoler, hvor jeg har været ansat. Det er ikke nogen nem opgave, har jeg i hvert fald observeret.

Og der er helt reelle problemer i at ændre på denne kultur. Problemer som egentligt er opstået imens samfundet har flyttet sig fra INDUSTRIALDEREN til det (mere udefinerbare cirka) KREATIVITETSHUNGRENDE (vil jeg tillade mig at kalde det) samfund, vi har idag.

I industrialderen var pædagogikken meget mere i retning af, at i frikvartererne var gårdvagten en autoritet, der kunne afgøre konflikter hurtigt og effektivt uden at der blev protesteret eller noget. Det betød ofte, at nogle (svage) elever blev "tabere" af konflikten, imens andre blev "vindere". Nutidens "konfliktsmæglingskultur" i skolen, som skal skabe "vind-vind" situationer ud af konflikterne. På den måde blev eleverne - også i frikvartererne - forberedt på arbejdslivet i industrialderen, hvor mange skulle indordne sig under autoritære ledere på arbejdspladser, hvor der ikke var brug for, at nogen forholdt sig kritisk til afgørelserne. I industrialderen kunne gård- og gangvagter derfor hurtigt få konflikter overstået og komme hurtigere (end idag) til time.

Idag er det et helt andet samfund, som eleverne skal forberedes på. Pædagogikken bør derfor også være en helt anden - også i frikvartererne. Eleverne skal helst have lært at forholde sig kritisk til alle andre, også deres overordnede, vis indsats på arbejdspladsen de måske en dag skal være med til at "evaluere".

Derfor vil jeg påstå, at det vil være helt forkert generelt, f.eks. i frikvartererne, at afvise elever, der ønsker konflikter løst, fordi nu er der kun et minut til kl. ringer, så nu skal jeg bevæge mig til time for at være der præcis til tiden. Dermed ikke sagt, at man skal sætte sig ned med eleverne i flere minutter for at løse konflikten helt færdig nu og her i frikvartere og også lidt ind i næste time. Men man kan (som gårdvagt) ikke kende alle eleverne (især ikke på de store skoler med omkring 1000 elever), hvorfor man - inden man går til næste time, også selv om der måske kun er ét minut til den ringer ind - jo bliver nødt til at få elevernes navne og navne på de lærere, de skal have i næste time, så man kan sørge for at konflikten bliver løst, inden eleverne skal forlade skolen den dag. Det tager tid, og så kommer man jo forsent. Og som sagt, så er det ikke nødvendigvis kun, når man er vagt, at man møder den slags konflikter.

Det er ofte også sådan, at man på vej ud af et lærerværelse, f.eks. på vej til time, når der er ca. et minut til den ringer, møder en eller flere elever, der er i konflikt. De henvender sig måske fordi gårdvagten havde travlt med at løse nogle andre konflikter, notere navne osv. Så bør man som lærer kunne tillade sig at være imødekommende og hjælpe med at begynde en konfliktløsning, hvilket jo resulterer i det, at man så ikke kan møde til næste time præcis til tiden.

Når det så er sagt, så kan man bedre diskutere, hvordan det (kulturen, dvs. måderne at organisere og gøre tingene på) egentligt burde være på de skoler, der skal forberede eleverne ordentligt til nutidens samfund.

Hvis eleverne istedet får lærere, der møder præcist, og så bedre kan kræve, at eleverne gør det, så forudsætter det, at ingen lærere kan hjælpe med nogle konflikter, når klokken snart ringer. Faktisk skal gårdvagter til at sende elever ind til time et par minutter før den ringer, da eleverne - især de mindste, der ikke har lært klokken - måske ikke selv ser på deres ur, når de løber og spiller bold, cykler eller andet. Det bliver gårdvagten jo nød til, da denne jo ikke kan gå til time og være vagt samtidigt.

Disse forhold vil så gøre, at mange elever vil komme ind til time, hvor de vil have de uløste konflikter i tankerne. De vil bestemt ikke være klar til undervisning. Hvis de ikke selv henvender sig til læreren for at få løst dem, så bliver der skabt flere tabere (lavere selvværd eller selvtillid eller begge dele). Vi skal ikke glemme at konflikter kan være meget udviklende, men ikke hvis børnene skal klare dem helt selv, da det så vil blive det rene "den stærkeste overlever" (og så bliver der endnu flere "tabere"!). Og med nutidens skolers opgaver med inkludering af elever, der i mange tilfælde tidligere gik på skoler, hvor de var overvåget af specialpædagoger, akt-lærere m.fl. i frikvartererne, bliver der ikke færre opgaver, der handler om at løse konflikter opstået i frikvartererne.

Hvis der bliver gennemført en kulturændring sådan, at alle lærere (og elever) er i klassen til tiden, så vil flere konfliktløsninger skulle findes i timerne istedet for i frikvartererne og i nogle tilfælde lidt ind i timerne.Spørgsmålet er derfor også, hvorvidt der reelt vil blive undervist mere eller mindre end tilfældet er idag, hvis den tid lærerne aktuelt kommer "for sent" til time bliver omsat til tid, hvor læreren er mødt til tiden. Måske vil en stor del af mange undervisningstimer så skulle gå med, at elever og lærere skal finde løsninger på kryds og tværs af flere klasser!

Spørgsmålet er derfor også, hvorvidt det er smart at fastholde et "klokken ringer du skal til time system", som bedre passede med arbejdskulturen og pædagogikken i industrialderen, hvor man skulle lære at "stemple" ind præcist til tiden og lære at underordne sig autoriteter mindre kritisk end idag.

Måske vil det være fornuftigt med de under valgkampen omtalte to-lærerordninger for de mindste elever, så der i mange flere tilfælde vil være en voksen, der kan skabe vind-vind situationer ud af konflikter samtidigt med at de øvrige elever bliver undervist til tiden.

De ældste elever, der har lært klokken burde egentligt få lidt mere "ansvar for egen læring" ved at være der til timen, uden der behøver at være en klokke, der ringer, så man kan tælle små minutter, som nogen kommer for tidligt eller for sent! Timen burde begynde, når underviseren begynder at undervise, hvilket aldrig kan blive før tid. Men nogle gange må de ældste elever affinde sig med, at det bliver lidt senere end planlagt. De skal jo også lære, at samfundet idag er indrettet sådan, at alle skal have en chance for at få anvendt deres potentiale, også de svageste. Og de ældste må derfor affinde sig med, at man som lærer, selv om det egentligt er opgaven, ikke altid samtidigt kan inkludere (de svageste) elever, udvikle de mest konfliktskabende elever og undervise resten.

Kunne være spændende at få Danske Skoleelevers kommentarer til ovenstående!