Kære læser
Jeg er pensioneret speciallærer og er stadig meget optaget af, hvad der foregår på skoler og undervisningssteder. Derfor er jeg medstøtte til et borgerforslag: Inkorporering af F.N's børnekonvention i dansk lovgivning.
De øvrige nordiske lande har i mange år haft konventionen som en del af lovgivningen. Norge i mere end 20 år, og evalueringer har vist, at børnene har fået flere rettigheder og bliver hørt.
ALLE børn har rettigheder, men i Danmark bliver de bestemt ikke altid hørt, selvom de har ret til det. Det gælder i skilsmissesager, anbringelse og handicappede børns forældre, der i årevis kæmper for at få den rigtige skole til deres børn - for slet ikke at tale om de fem små danske børn, som befinder sig i syriske fangelejre.
Derfor er det på høje tid, at konventionen bliver en del af den danske lovgivning.
Gå ind og støt forslaget og spred information om det, så vi hurtigt kan få de 50.000 støtter, det kræves for at forslaget vil blive taget op i folketinget.
På forhånd tak for jeres støtte
Debat: Støt borgerforslag om inkorporering af Børnekonventionen i dansk lovgivning
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.